Aftenvagt social- og sundhedsassistent til mindre omsorgscenter 28+ timer om ugen

dato

Social- og sundhedsassistent søges til aftenvagt på Omsorgscenteret Tolleruphøj, 28 timer pr. uge – med mulighed for flere timer

Vi søger en fast kollega primært til aftenvagt 5:2.

Er du social- og sundhedsassistent, eller måske sygeplejerske og på udkig efter nye udfordringer, så har vi måske jobbet til dig.

Omsorgscenteret Tolleruphøj er et mindre omsorgscenter med 31 boliger.
Vores beboere har forskellige plejebehov, herunder også borgere med kognitive udfordringer som demens. Vi arbejder målrettet på at skabe trygge og meningsfulde rammer, hvor den enkelte beboer er i centrum.

På Tolleruphøj er vi en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af blandt andet social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter og aktivitetsmedarbejdere.

Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor respekt, værdighed og livskvalitet er nøgleord i vores daglige arbejde. Samtidig har vi fokus på samarbejde med pårørende og på at skabe et trygt og udviklende arbejdsmiljø.

Din vigtigste opgave – sammen med dine kollegaer – vil være at sikre høj faglig kvalitet samt skabe ro, tryghed og nærvær i aftentimerne, så vi sammen skaber en meningsfuld hverdag for vores beboere.

Du vil få gode muligheder for at præge dine arbejdsopgaver og bidrage med dine idéer til udviklingen af hverdagen på Tolleruphøj.

Vi er en personalegruppe med engagerede medarbejdere, hvor faglighed, trivsel og omsorg er i fokus.
Kunne du tænke dig at blive en del af et omsorgscenter, hvor din indsats gør en forskel, og hvor dine input bliver værdsat?

Så hører vi meget gerne fra dig.

Har du spørgsmål
til stillingen, eller lyst til at kigge forbi til en kop kaffe, så er du velkommen til at kontakte områdeleder Sara Madsen på telefon 21 53 77 11.

Ansøgningsfrist
26. april 2026.
Samtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse
1. juni 2026 eller efter aftale.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejeboliger Tolleruphøj, Roskildevej, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6d25a4b7-ebec-4937-b941-7d09c738334e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet