Aktiv pædagog søges til Klub 107 i Frederikssund

dato

Drømmer du om at arbejde med børn i et levende og bevægeligt klubfællesskab med en god og motiverende atmosfære?
Er du et engageret og motiveret menneske, så er det måske dig vi leder efter!

Klub 107 er en hyggelig fritidsklub beliggende i den sydlige del af Frederikssund tæt på Ådalen skole, natur og sportsfaciliteter.
I klubben er der tilmeldt ca. 300 børn i alderen 10-14 år.
Vi er et tæt team af voksne omkring dem, der sammen skaber trygge rammer, meningsfulde aktiviteter og værdifulde relationer til børnene.
Vi søger en pædagog eller klubmedarbejder til en fast stilling på 30 timer, der har lyst til at være en aktiv del af både hverdagen og den pædagogiske udvikling i Klubben.

Allermest mangler vi en der kan noget med

  • Deltagelse og facilitering af indendørs og udendørs leg, sport og bevægelse.
  • Ture, samt sjove konkurrencer, ranglister og aktiviteter.
  • Finde på innovative anderledes aktiviteter der involverer børnenes ideer.

Arbejdet hos os indebærer også
  • Socialt samvær, hygge og relationsarbejde med børnene.
  • Aftenarrangementer, weekendture, overnatninger og kolonier.
  • Madlavning og hyggelige måltider med børnene.
  • Udeliv i haven med bål og andre udendørs aktiviteter.
  • Eller noget helt andet du byder ind med - som vi ikke vidste vi manglede.

Arbejdstiden er typisk i vores åbningstid mandag til fredag kl. 13.00-17.00, samt aftenarrangementer nogle gange om måneden, og diverse formiddagsmøder.

Vi søger dig der
  • Er god til at skabe tillidsfulde relationer i forhold til børn og voksne
  • Synes om at arbejde selvstændigt og er god til at bevare overblikket
  • Har lyst til at sætte aktiviteter i gang, være deltagende og udvikle på dem
  • Er klar til at tage køkkenet efter behov og løfte i flok generelt
  • Gerne har kørekort og er villig til at køre klubbens minibus på ture
  • Brænder for at sætte leg, bevægelse eller sport i gang

Hos os tilbyder vi
  • Et lille, fleksibelt, tæt og fagligt stærkt arbejdsfællesskab
  • Stor indflydelse på eget arbejde og klubbens udvikling
  • Samarbejde og fællesskab på tværs af kommunens klubber
  • Ugentlige personalemøder med plads til sparring og fælles planlægning
  • En afvekslende hverdag i en behagelig atmosfære
  • En skøn og engageret børne- og forældregruppe
  • Potentiale for flere i timer i vores gode samarbejde med Skole, Ungdomsklub og lørdagsklub
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor personalegruppen prioriterer at mødes om socialt samvær.

Om Klubberne i Frederikssund
Siden 2021 er alle fritidsklubberne organiseret under en fælles klubleder, med fælles klubstrategi og fælles forældrebestyrelse.
Dette betyder at du som ansat bliver en del af et inspirerende og meningsfuldt fællesskab, med fokus på børn og unges trivsel og udvikling.
Den fælles struktur giver mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs.
Ligeledes er der fælles aktiviteter og netværk der styrker det pædagogiske arbejde i det store fællesskab

Praktiske informationer
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Løn fastsættes efter principperne om ny løn.

Ansættelse snarest muligt.

For yderligere oplysninger
Pædagogisk leder Astrid Winther på telefon 20 49 10 54.

Ansøgningsfrist
6. august 2025.
Samtaler planlagt 12. august 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Klub Distrikt Frederikssund Syd, A C Hansensvej, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5fee1f5d-e8e8-479c-a40c-2ec8ef84c10f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet