Brænder du for psykiatri og er du ambitiøs og engageret? Så er det dig, vi søger til vores Frederikssund Team.
Psykiatrisk ambulatorium i Frederikssund består af 2 FACT-teams, som leverer fleksibel, udgående og opsøgende behandling til ca. 300 patienter, der har behov for et tværfagligt behandlingstilbud.
I FACT (Flexible Assertive Community Treatment) tilbydes ambulant psykiatrisk behandling til patienter med lavt funktionsniveau med behov for specialiseret tværfaglig indsats. Det drejer sig hovedsageligt om psykotiske tilstande, affektive lidelser og ikke-psykotiske tilstande med lavt funktionsniveau.
Din rolle
Du bliver en del af et kompetent tværfagligt team. Du bidrager til diagnostisk afklaring gennem interviews og/eller psykologiske tests samt varetager visiterende samtaler. Du varetager psykoedukation og psykoterapeutisk behandling, både individuelt og i gruppe, samt indgår i pårørendesamarbejdet.
Teamet arbejder opsøgende og ud kørende, og betjener borgerne i Frederikssund kommune. Arbejdet foregår fortrinsvis i ambulatoriet i Frederikssund, men der kan også være hjemmebesøg, møder i kommunen eller på vores døgnafsnit.
Vi samarbejder tværfagligt, tværsektorielt og lægger stor vægt på at skabe, fastholde og udvikle kontakten og samarbejdet med patienter, pårørende og samarbejdspartnere i og udenfor organisationen.
Du refererer til afsnitsledelsen og vil være fagligt tilknyttet den øvrige psykologgruppe på Psykiatrisk Center Nordsjælland bestående af 40 psykologer, specialpsykologer, specialpsykologer under uddannelse samt chefpsykolog. Du får mulighed for at deltage i faggruppemøder, supervision samt relevante undervisningstilbud.
Hvem er vi
Personalegruppen er kendetegnet ved høj faglighed og mange års erfaring med behandlingen i den ambulante psykiatri. Vi er en tværfaglig personalegruppe på ca. 25 medarbejdere.
Vores hverdag er præget af samarbejde, dynamik og arbejdsglæde. Der er i afsnittet en afslappet og uformel omgangstone præget af en god portion humor og en oprigtig interesse for sine kollegaer.
Du bliver en del af en spændende udviklings- og forbedringskultur, hvor den høje faglighed er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi ser pårørende og netværk som en naturlig samarbejdspartner i behandlingen, men også i den videre udvikling af vores afsnit.
Vi arbejder målrettet med en recovery-orienteret tilgang med fokus på patienternes ønsker, drømme og håb for livet. Der er ansat 1 recovery-medarbejder i hvert team, som bl.a. varetager visse gruppeaktiviteter på tværs af de 2 teams.
Vi tilbyder
Vi vil gerne understøtte vigtigheden af at komme godt fra start. Derfor tilbyder vi et individuelt tilrettelagt introforløb med grundig struktureret introduktion og oplæring. Introduktionen vil være både centralt på Nordsjællands Hospital og lokalt på centret samt afsnittet. Derudover tilbyder vi:
- Mulighed for at opnå viden, indsigt og erfaringer i at arbejde efter F-ACT metoden.
- Et spændende selvstændigt arbejde i et velfungerende team.
- Et team af gode kolleger, hvor faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø vægtes højt.
- Stor indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af egne arbejdsopgaver.
- Undervisning, kurser samt kognitiv team-supervision.
Vi forventer, at du er cand.psych. og har klinisk praksisuddannelsen. Du har gode samarbejdsevner og lyst til at samarbejde om egne og andres patienter, tværfagligt og tværsektorielt. Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og foretage prioriteringer samt byde ind med psykologfaglige vurderinger.
Du bidrager til behandling på et fagligt højt niveau, er fleksibel og har lyst til at bidrage til den samlede opgaveløsning. Derudover har vi forventninger om, at du:
- Har erfaring med det psykiatriske speciale og en recovery-orienteret tilgang.
- Har efteruddannelse og særlig interesse indenfor kognitiv adfærdsterapi og implementering.
- Har indgående klinisk erfaring, herunder særligt udredningserfaring.
- Har kørekort.
Stillingen er på 37 timer. Vi ønsker, at du starter pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ambulatoriet har pt. åben mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Vil du vide mere?
Har det ovenstående vakt din interesse eller bare givet dig en spirende lyst til at høre og se mere til os, så tøv ikke med at kontakte konstitueret chefpsykolog Sarah Krarup Larsen, Sarah.Krarup.Larsen@regionh.dk, 20 53 45 60 eller oversygeplejerske Lisbeth Kristensen., lisbeth.kristensen@regionh.dk, 21 72 44 71. Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis via linket her på siden senest 10. maj 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 21
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Nordsjælland, Frederikssundsvej, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2450790f-9d6f-401d-9e6d-a3c80983cab6