Bliv en del af et engageret team og specialiseret undervisning for elever med sproglige udfordringer

dato

Specialpædagogik og teamwork i og udenfor klasselokalet – er det lige dig?

Videnscenteret er et specialtilbud til normaltbegavede elever fra 0. til 9. klasse med primære vanskeligheder indenfor tale, sprog og skriftsprog. En del af eleverne har også andre diagnoser som ADHD og autisme. Centeret rummer ca. 50 elever og til deres personlige, sociale og faglige udvikling søger vi en robust, engageret og fagligt stærk lærer.

Om dig
Vi søger en kollega, der

  • brænder for at skabe en god skole for børn med specielle behov
  • har godt humør og smil på læben
  • er en holdspiller, der kan se sig selv som en del af et team i og udenfor klasselokalet
  • har erfaring med eller lyst til ar arbejde med coteaching
  • har lyst til at undervise elever med omfattende sproglige eller skriftsproglige vanskeligheder i dansk eller matematik og andre almindelige skolefag
  • har viden og erfaring eller lyst til at arbejde med specialpædagogiske metoder
  • er god til at arbejde struktureret i en omsorgsfuld ramme
  • er rummelig, tålmodig og tydelig i sin klasseledelse
  • er god til at indgå i tæt samarbejde med forældre
  • ønsker at undervise på mellemtrinnet og i udskolingen
  • måske allerede har en efteruddannelse eller har lyst til på sigt at uddanne dig indenfor specialpædagogik, matematikvanskeligheder, læsning eller ordblindhed

Videnscentrets elever er inddelt 3 grupper, indskoling, mellemtrin og udskoling. Hver gruppe organiseres i mindre hold, hvor et fast lærerteam sikrer en undervisning, som er tilpasset den enkeltes behov. Som en del af lærerteamet er det vigtigt at du kan træde ind i relationen med eleverne og arbejde tværfagligt med dine kollager.
Videnscentret er en udviklingsorienteret skole, der rummer mulighed for at prøve nye specialpædagogiske ideer af i et tværfagligt team med bl.a. logopæder, speciallærere og -pædagoger, ergoterapeut og psykolog.

Om os
Videnscenteret er selvstændig specialskole placeret på Ådalens Skole, som er en stor, velfungerende folkeskole, der udover Videnscenteret også rummer en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Videnscenterets medarbejdere indgår i skolens og personalets udviklingsprocesser og opgaveløsning, og du vil derfor blive en del af et stort fællesskab med godt 1000 elever og 130 voksne.
Videnscentret bidrager desuden med support til elever med omfattende læsevanskeligheder (ordblindhed) i hele Frederikssund Kommune.

Om stillingen
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse pr. 1. september

Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger
kontaktes pædagogisk leder Jane Nielsen på telefon 30 69 78 75.

Ansøgningsfrist
20. august kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 25. eller 26. august 2025.

Læs mere om skolen og videnscenteret www.aadalensskole.dk/videnscenter

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ådalens Skole afd. Nord og Syd, Kornvænget, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b04cbe99-b7cd-42f1-84dd-a07315a62ad2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet