Vi oplever en positiv tilgang af elever til Kærholm og søger derfor engagerede pædagogmedhjælpere. Drømmer du om et meningsfuldt arbejde, hvor du kan gøre en forskel for børn og unge med særlige behov? Vil du samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab med fokus på kompetenceudvikling? Så er det nu, du har chancen.
Om Kærholm
Kærholm er en specialskole med to afdelinger i Frederikssund Kommune. På afdeling Kæret arbejder vi med elever, der har svære generelle indlæringsvanskeligheder som følge af udviklingshæmning i varierende grad. Eleverne kan have udfordringer inden for kognitive, kommunikative, motoriske, sociale og emotionelle områder. Vi modtager elever med diagnoser som autismespektrumforstyrrelser, cerebral parese, Downs syndrom og andre komplekse funktionsnedsættelser.
Afdeling Kæret har elever fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. I skoleåret 25/26 har vi 68 elever fordelt på 8 klasser. De fleste elever benytter vores skolefritidsordning (SFO), som er tilgængelig gennem hele skoleforløbet.
Du bliver en del af et team bestående af lærere, pædagoger og medhjælpere, der sammen skaber trygge og udviklende rammer for en klasse med typisk 7-10 elever. Eleverne har forskellige udviklingsbehov og kan være på forskellige klassetrin. Vi arbejder målrettet med at skabe faglig og social læring gennem særligt tilrettelagte læringsmiljøer og strukturerede, visualiserede rammer.
Vi tilbyder
- Fantastiske børn og unge, der vil udfordre og inspirere dig
- Dygtige og engagerede kolleger i en veldrevet skole og SFO
- Et stærkt tværprofessionelt samarbejde med fokus på faglig refleksion
- Løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling
- En arbejdsplads, der fungerer som et professionelt læringsfællesskab
Som pædagogmedhjælper vil du have arbejdstimer både i skolen og i SFO’en. Skolen og SFO’en har åbent fra kl. 8.00 til 16.30, og i skolernes ferier holder SFO’en åbent fra kl. 8.00 til 16.30. I ferierne tilbyder vi pædagogiske aktiviteter både på skolens område og udenfor.
Vi søger dig, der...
- trives i et tæt teamsamarbejde og har lyst til at arbejde med flere faggrupper
- kan skabe forudsigelighed og læringslyst for eleverne
- er idérig, tydelig, reflekterende og handlekraftig
- møder elever, forældre og samarbejdspartnere med åbenhed og respekt
- er klar til at deltage i alle aspekter af skolens arbejde – også praktiske og plejende opgaver
- kan arbejde målrettet med tydelige og målbare mål for den enkelte elev i samarbejde med andre fagligheder
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. august 2025 (ønskes 30 timers ansættelse kan det også lade sig gøre). Frederikssund Kommune har indgået en aftale med FOA om pædagogmedhjælperes og pædagogiske assistenters arbejde i skole/SFO, som understøtter kommunen som en attraktiv arbejdsplads. Der ydes et specialskoletillæg til stillingen.
Kontakt og ansøgningsfrist
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Heidi Rosgaard Nielsen på telefon 47 35 28 01 eller pædagogisk leder Thomas Eliot Nielsen på telefon 47 35 28 02.
Ansøgningsfrist:
19. juni 2025
Samtaler: Afholdes den 24. juni 2025 i tidsrummet kl. 8.30-15.00
Du kan læse mere om vores skole på vores hjemmesiden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kærholm - afd. Kæret, Åbjergvej, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2cbac62e-aa76-43ba-a1f3-89b0b4231da9