Bliv en del af vores dynamiske sygedagpenge- og jobafklaringsteam som sagsbehandler i Frederikssund

dato

Ny kollega til Sygedagpenge- og Jobafklaringsteamet

Vores kollega har søgt andet arbejde indenfor et andet område, så vi søger nu en ny kollega til teamet. Er det dig?
Du vil blive en del af et velfungerende team på 20 dygtige sagsbehandlere, som lægger vægt på et tæt samarbejde og en stærk teamånd.

Din profil
Den rette kandidat har en socialfaglig uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller tilsvarende. Erfaring med sygedagpengeloven og beskæftigelsesområdet er en stor fordel, men ikke et krav.

Vi har god succes med at oplære og udvikle nyuddannede medarbejdere til afdelingen, så lad ikke det holde dig tilbage fra at sende en ansøgning.
Du skal turde træffe de rigtige afgørelser, når det er nødvendigt, da myndighed er den primære del af vores arbejde.
Det er vigtigt, at du kan arbejde systematisk og selvstændigt.

Lige så vigtigt er det dog, at du er en teamplayer med gode samarbejdsevner og godt humør – så vil du været et match med vores afdeling.

Dine arbejdsopgaver
I Sygedagpenge og Jobafklaring arbejder vi målrettet på at fastholde borgere i beskæftigelse og støtte dem i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Vi arbejder med det værdige borgerforløb og god kommunikation er i højsædet hos os.

Dine hovedopgaver vil være at afholde samtaler med borgere og vurdere uarbejdsdygtighed. Du vil samarbejde tæt med virksomhedskonsulenter, mentorer og andre afdelinger samt eksterne partnere som virksomheder, anden aktør, læger mv.

Vores sagsbehandlere sidder med både jobafklaringsforløb og sygedagpengesager fra start til slut. Som alle andre kommuner er vi i gang med at implementere ny lovgivning, designe nye snitflader og arbejdsgange – alt i alt en super spændende tid vi går i møde. Vi arbejder med løbende med sparringsgrupper og fagligt fokus, og har derudover gruppesupervision.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling, hvor du har mulighed for at gøre en forskel for borgerne i Frederikssund. Stillingen er på 37 timer om ugen med flekstidsordning og en ugentlig hjemmearbejdsdag, når man er kommet godt ind i arbejdet og afdelingen.

Vi har et godt arbejdsklima i en dynamisk afdeling med gode fysiske rammer (ikke storrumskontor). Derudover har vi en individuelt tilpasset mentorordning til nye medarbejdere, så du får en god indføring i vores arbejde.

Vores arbejdsplads er røgfri og vi har en god & sund kantine.

Center for Beskæftigelse og Social ligger 5-10 minutters gang fra stationen og tæt på vand og natur.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning senest søndag 19. april kl. 23:59.
Vi afholder samtaler fredag den 24. april 2026

Kontakt
For yderligere information, kontakt Afdelingsleder Laila Davies på telefon 29 38 80 85 eller Faglig Koordinator Christina Petersen på telefon 40 31 12 03.

Ansættelsesforhold og tiltrædelse
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ansættelse er fra den 1. juni 2026 eller før.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sygedagpenge og jobafklaring, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8589ae76-5bbb-4ad7-88d9-2be05e4b8cd0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet