Bliv pædagogisk assistent elev i Frederikssund Kommune og gør en forskel for børn og unge

dato

Har du lyst til en meningsfyldt uddannelse, hvor du arbejder med mennesker og hvor din indsats gør en forskel? Vil du gerne arbejde indenfor det pædagogiske felt? Eller måske gå den praktiske vej til at blive pædagog? Så er den pædagogiske assistent uddannelse måske noget for dig.

Frederikssund Kommune søger seks elever til optagelse på hovedforløbet på den pædagogiske assistent uddannelse med start den 27. juli 2026.

Om dig
Du er i gang med eller har afsluttet Grundforløb 2 på Erhvervsskolen. Alternativt er du 25 år eller derover og har mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor det pædagogiske felt opnået i løbet af de seneste fire år.
Frederikssund Kommune samarbejder med SOSU H i Hillerød og henviser elever med en uddannelsesaftale her til. Som PAU-elev i Frederikssund Kommune vægtes det højt, at du har en stor interesse for at arbejde med børn og unge. Du skal være ambitiøs, pligtopfyldende og mødestabil, og have mod på et aktivt studieforløb, hvor bl.a. krop, bevægelse og udeliv vil være centrale elementer i dine praktikforløb.

Vi tilbyder altid en uddannet PAU-vejleder i dine praktikker.

Om uddannelsen
Uddannelsen varer 2 år og halvanden måned. Du vil eventuelt kunne forkorte uddannelsen, hvis du er berettiget til merit på baggrund af erfaring fra tidligere beskæftigelse. Uddannelsen er en vekseluddannelse med skiftevis skoleophold og praktikperioder. Elever der får en uddannelsesaftale med Frederikssund Kommune vil afvikle deres skoleophold på SOSU H i Hillerød.

Alle praktikperioder afvikles i Frederikssund Kommunes institutioner, som er beliggende i Slangerup, Skibby, Jægerspris og Frederikssund by. Praktikpladserne vil være i integrerede daginstitutioner og SFO.

Du kan søge flere oplysninger om uddannelsen på www.sosuh.dk

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn og arbejdsvilkår er efter gældende overenskomst med FOA for elever. Ansættelsen er tidsbegrænset. Det betyder, at du er ansat så længe du er under uddannelse. Du vil i praktikperioderne være skemalagt 35 timer ugentligt og have to timer skemafri til studierelateret arbejde.

Yderligere oplysninger
Ha du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig Kristine Ravn Fossanes på telefon 29 42 47 42.

Ansøgningsfrist
31. marts 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23. april 2026.

Husk at vedlægge relevante dokumenter fra folkeskolens afgangsprøve, Grundforløb, CV og dokumentation for eventuel relevant erhvervserfaring.
Du skal ligeledes vedlægge kompetencevurderingsskema fra grundforløbet

Vi glæder os til at hører fra dig

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Børn og Skole, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/53bb7db7-7cab-4858-8c3f-a601a8ff1ef4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet