Fra 1. august 2025 søger Frederikssund Musikskole en trompetuddannet lærer til varetagelse af en stilling svarende til 8,5 timer/37.
Stillingen omfatter instrumentalundervisning af elever enkeltvis eller i små grupper og samarbejde med vores øvrige blæserlærere om sammenspil, arrangementer og koncerter.
Blæser-dag er mandag og Blæserorkesteret øver fra kl. 17.00- 18.30.
Det er en forudsætning, at vores nye kollega kan være til stede mandag.
Blæserfaggruppens sammenspilsaktiviteter er Blæserorkester, bigband og Harmoniorkester for voksne.
Trompetlæreren skal deltage i Blæserorkesteret og ad hoc i bigbandets prøver, der ligger den første lørdag formiddag hver måned.
Blæserfaggruppen samarbejder desuden med slagtøjsfaggruppen om Street Parade ved forskellige større ofte udendørs arrangementer i kommunalt regi.
Musikskolen har en velfungerende blæserfaggruppe med fire dedikerede lærere, der varetager hhv. tværfløjte, klarinet, saxofon og dyb messing. Vores lærer i dyb messing har hidtil varetaget trompet/cornet.
Der er garanti for fagligt højt kvalificerede kolleger, der med pædagogisk overskud og positiv tilgang til opgaverne bidrager til Musikskolens synlighed i hele Frederikssund Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt evt. referencer.
Flere oplysninger
Øvrige oplysninger hos Musikskoleleder Gitte Grarup på telefon 47 35 12 44.
Se også www.musikskolen.frederikssund.dk
Ansøgningsfrist
Torsdag den 22. maj 2025 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler holdes i uge 23, den 2. juni 2025.
Vedhæft eksamensbevis og cv.
Med venlig hilsen
Gitte Grarup
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederikssund Musikskole, Ved Kirken, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a9b8d802-9c8f-44aa-be24-1152bfd90307