Bliv virksomhedskonsulent i Frederikssund Kommune og match arbejdskraft med virksomhedernes behov

dato

– med stærk virksomhedsforståelse og fokus på afklaring, match og udvikling af borgere.

Vi søger en virksomhedskonsulent, der brænder for at bygge bro mellem virksomhedernes rekrutteringsbehov og borgernes potentiale – på tværs af alle målgrupper. Du kommer til at arbejde med dagpengemodtagere, jobparate ledige, aktivitetsparate ledige og sygemeldte. Derfor skal du kunne arbejde med match på baggrund af borgerens kompetencer, jobønsker og afklaringsbehov – og ikke deres forsørgelsesgrundlag.

Som virksomhedskonsulent i Frederikssund Kommune bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med virksomhederne og hinanden om at skabe udvikling, jobåbninger og meningsfulde indsatser for borgerne.

Om jobbet
I stillingen får du en central rolle i at:

  • Afdække virksomhedernes konkrete rekrutteringsbehov – og omsætte dem til relevante match, afklaringsforløb eller samarbejdsaftaler.
  • Matche borgere på baggrund af deres kompetencer, motivation, skånebehov og afklaringspunkter.
  • Gennemføre afklaringsforløb, herunder forventningsafstemning, vurdering af skånebehov, brancheafklaring, karrierespor og realistiske job mål.
  • Etablere småjob, virksomhedsforløb, opkvalificeringsmuligheder og ansættelser – fx , eller fleksjob.
  • Være opsøgende i kontakten til virksomhederne og udvikle samarbejdet med dem – både i Frederikssund Kommune og i nærområdet.
  • Understøtte virksomhedernes sygemeldte medarbejderes mulighed for at fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen ved at udarbejde realistiske progressions- og optrapningsplaner i samarbejde med borger og virksomhed (Herunder også Fasttrack).
  • Samarbejde tæt med sagsbehandlere om at skabe progression for borgeren.
  • Dokumentere indsatsen løbende i Fasit og sikre tydelig og brugbar kommunikation på tværs.

Reformen af beskæftigelsesindsatsen forventes at ændre rammerne i 2026/2027, og du får mulighed for at være med til at forme fremtidens måde at arbejde med virksomhedsservice og borgerindsatser på. Men det betyder også at der kan ske ændringer i stillingsindholdet.

Hvem er du?
Du er en stærk kommunikator og relations skaber, der kan se løsninger, udvikle muligheder og skabe resultater. Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring fra beskæftigelsesområdet, virksomhedsservice, HR, rekruttering, socialfaglig indsats eller lignende.
  • Har god forståelse for arbejdsmarkedet og interesserer dig for virksomheders behov for arbejdskraft.
  • Er trænet i at afdække borgeres kompetencer, jobønsker og afklaringsbehov – og kan omsætte det til realistiske match.
  • Har modet til at udfordre borgeren og samtidig skabe tryghed, motivation og retning.
  • Er nysgerrig, opsøgende og trives i dialogen med virksomhederne.
  • Er god på skrift og i tale, og vant til at arbejde målrettet og resultatorienteret.
  • Har erfaring med Fasit og meget gerne Vitas – eller lyst til at lære det hurtigt.
  • Har en relevant socialfaglig, beskæftigelsesrettet eller anden faglig baggrund.

Kort sagt: Du tror på, at alle kan bidrage til arbejdsmarkedet – på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt og med den rigtige indsats.

Om os
Du bliver en del af Job & Virksomhedsindsats i Frederikssund Kommune – et dynamisk og engageret team, der samarbejder bredt om at skabe resultater for både borgere og virksomheder.

Vi arbejder ud fra værdierne tillid, respekt, nysgerrighed, professionalisme og fællesskab og har som vision at være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner. Vi hjælper borgere videre – uanset om det handler om jobmatch, kompetenceafklaring, skånehensyn eller udvikling.

Du får:
  • 19 dygtige og hjælpsomme kolleger – og et stærkt centerfællesskab.
  • Et arbejdsmiljø med høj faglighed, stor rummelighed og godt humør.
  • Mulighed for hjemmearbejde én dag om ugen.
  • En arbejdsplads med fokus på læring, sparring og gode relationer.
  • Et job, hvor du gør en reel forskel for både mennesker og virksomheder.

Løn, ansættelse og praktiske oplysninger
Stillingen er fast, 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdssted: Frederikssund Rådhus, Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter
Ansøgningsfrist: søndag den 14. december 2025
Samtaler afholdes: onsdag den 17. december 2025

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Kim Askelund Madsen på telefon 24 34 47 29.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Job og virksomhedsindsats, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/01f6712d-8c0e-4058-94a8-fb5ec4b7de28

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet