Nyheden er fra Frederikssund Oaks
Frederikssund Oaks er glade og stolte over at kunne offentliggøre, at klubben i 2022 sæsonen får tilgang af endnu en super trænerkompetence, idet klubbens tidligere amerikanske spillerimport, Darion Simmons, tiltræder som Defensiv Koordinator og linjemandscoach på Senior og U19 samt hjælpetræner på øvrige U-hold.
"I am so happy to be part of the green wave again, even though I never stopped being an Oak." fortæller Darion, og fortsætter: "I can't wait to get back and contribute to the great work that the Oaks are doing!"
Sportschef, Hans Peter Roth, er da også mere end glad. "Det er noget af et scoop, at vi har kunne skrive kontrakt med Darion Simmons.
Mange Oaks'ere kender allerede Darion, og ved hvilken fantastisk spiller og person han var på vores NL hold samt ikke mindst hvilken skarp footballhjerne og coach han også er.
Med Darion fortsætter vi det arbejde med at styrke træningsniveauet i klubben, som vi startede med at ansætte Aaron Page sidste år, og dermed arbejdet med at sikre, at et højt niveau af footballskills og viden forankres i klubbens trænere såvel som spillere hele vejen op igennem rækkerne."
Darion skal først afslutte sin sidste aktive sæson på sit universitetshold i UK, og kommer så direkte derfra til Oaks omkring den 1. marts 2022.