Smilende husassistent søges til deltidsstilling i kantinen på Ådalens Skole
Ådalens skole er er en stor, velfungerende skole i Frederikssund med godt 1000 elever og 130 medarbejdere. Vores kantine er en vigtig del af elevernes skolegang, både ernæringsmæssigt og socialt, og vi søger nu en ny kollega, som vil være med til at røre i gryderne.
Vi søger en husassistent, som kan arbejde hver dag fra 8.00-11.00, i alt 15 timer ugentligt i skoleugerne, og som både kan hjælpe med lettere madlavningsopgaver som f.eks. pastasalater og sandwichs, samt sørger for opvasken og oprydningen i det travle køkken. Du betjener også elever, som kommer i pauserne, har styr på kantinekort og skolemælk – og indgår som en aktiv del af vores kantineteam, som ud over dig består af endnu en husassistent og en økonoma. Derudover har vi ofte EGU-elever i køkkenet og altid også nogle af vores egne skønne elever.
Det er derfor et travlt og livligt køkken, med højt til loftet og god mulighed for at være med til at udvikle hverdagen. Kantinen er en integreret del af skolen og du møder derfor mange kollegaer og bliver en del af skolens sociale liv.
Hvem er du?
Vi håber, at du har erfaring med tilsvarende opgaver, men sørger også for god oplæring, hvis du er ny i faget. Du skal kunne klare de faste opgaver, som også kan kræve lidt fysik og du skal kunne trives i travlhed og mange livlige børn. Kantinen er også en et sted, hvor elever, der har brug for et andet læringsrum kan være, så du skal også kunne støtte elever, der nogle gange har det lidt svært.
Vi leder efter en kollega, som trives med en stor kontaktflade og som gerne vil byde ind med ideer og erfaringer, du skal have lyst til fællesskabet og have godt humør.
Du skal være god til dansk, i både skrift og tale, da kommunikation er en vigtig del af arbejdet.
Om stillingen
Stillingen er på 12 timer ugentligt hvor arbejdstiden placeres med 15 timer ugentligt i de 40 skoleuger.
Flexjob er muligt.
Løn efter overenskomst for området.
Ansøgningsfrist
4. september 2026.
Tiltrædelse
1. oktober eller snarest muligt.
For yderlige information
om jobbet, kan Dorthe Kaas, økonoma, kontaktes på telefon 61 69 20 55.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ådalens Skole, Kornvænget, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3e6c4c59-a390-40fc-b48b-b09b6d34a679