Døgnrapporten i Frederikssund: onsdag den 27. oktober

Profilbillede
dato

Frederikssund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Målrettet færdselsindsats, Ølstykke

Som led i en målrettet færdselsindsats mod knallerter med konstruktive ændringer var Nordsjællands Politi tirsdag morgen til stede i Ølstykke. I den forbindelse blev en 15-årig ung mand fra Ølstykke standset på Skelbækvej og sigtet for at føre en konstruktivt ændret knallert.

 

Også en anden 15-årig ung mand fra Ølstykke blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert på Hampelandsvej. Det samme blev en 15-årig ung mand fra Greve. 

 

På Dildalsvej blev en 16-årig ung mand fra Ølstykke standset og sigtet for at føre en konstruktivt ændret knallert, da den ved undersøgelse på rullefelt viste sig at kunne køre mere end det tilladte. Da det ikke var første gang, den 16-årige sigtet for dette, blev hans knallert beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

Kørsel i frakendelsestiden, Kokkedal

På Egedalsvej standsede en patrulje klokken 09.05 en 45-årig mandlig bilist fra Kokkedal. Her blev han bedt om at fremvise et gyldigt kørekort, hvilket han dog ikke kunne efterkomme, idet han havde fået frakendt sin førerret. Han blev derfor sigtet for at køre bil på trods af dette.

 

Tyveri fra personbil, Hillerød

Mellem mandag klokken 18.45 og tirsdag klokken 09.45 tiltvang en ukendt gerningsperson sig adgang til en bil, som holdt parkeret på Holmetorvet. Fra bilen blev der blandt andet stjålet elektronik. 

 

Indbrud i skure, Frederiksværk

Mellem torsdag klokken 10.00 og tirsdag klokken 09.30 blev seks skure tilhørende en boligforening på Fjordgade opbrudt, idet en ukendt gerningsperson havde sparket dørene ind og knust en rude.

 

På tidspunktet for døgnrapportens udgivelse foreligger der endnu ingen oplysninger om eventuelle stjålne genstande.

 

Kørsel i frakendelsestiden, Liseleje

På Liselejevej blev en 72-årig mandlig bilist fra Liseleje standset af en patrulje klokken 10.50 og bedt om at fremvise et gyldigt kørekort. Den anmodning kunne han dog ikke efterkomme, da han havde fået frakendt førerretten, og derfor blev han sigtet for at køre bil i frakendelsestiden.

 

Gasledning gravet over, Ølsted

Klokken 10.57 blev det anmeldt, at der i forbindelse med noget gravearbejde på Gydebakken var sket et brud på en gasledning. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor der blev foretaget afspærring af de omkringliggende veje. Med hjælp fra gasselskabet blev der lukket for gassen, og skaden blev udbedret, hvorefter afspærringen af området blev ophævet. 

 

Tyveri fra personbil, Kgs. Lyngby

Mellem klokken 12.25 og 13.00 tiltvang en ukendt gerningsperson sig adgang til en bil, som holdt parkeret på p-huset under Lyngby Storcenter. Fra bilen blev der stjålet fire bærbare computere. 

 

Kørte bil i frakendelsestid, Hillerød 

Tirsdag eftermiddag klokken 13.54 blev en 33-årig mand fra Glostrup standset, da han kom kørende ad Rentemestervej. Her viste det sig, at manden tidligere var blevet frakendt førerretten, og han blev derfor sigtet for at køre bil i frakendelsestiden.

 

Kørte uden kørekort, Helsingør

En 42-årig mand fra Helsingør blev tirsdag eftermiddag klokken 14.25 sigtet for at køre uden kørekort. Manden blev truffet ved krydset Rønnebær Allé/Gurrevej, hvor han kort forinden havde påkørt en anden bilist.

 

Cyklist påkørt af bil, Allerød

Tirsdag eftermiddag klokken 14.47 blev en 56-årig kvinde fra Birkerød ramt af en 81-årig mandlig bilist fra Allerød. Uheldet skete i krydset Havrevænget/Frederiksborg, hvor bilisten svingede til venstre og i den forbindelse påkørte kvinden, som kom cyklende i den modsatte retning. Kvinden blev kørt til undersøgelse på hospitalet efter påkørslen.

 

Bortvist fra flyvestation, Værløse

Tre 15-årige unge mænd blev tirsdag eftermiddag omkring klokken 16.30 bortvist fra flyvestationen, hvor de tidligere på eftermiddagen havde kørt ræs på deres knallerter.

 

Ladekabel stjålet, Holte

Et ladekabel til en el-bil er tirsdag eftermiddag mellem klokken 16.45 og 17.15 blevet stjålet fra Norske Allé. Tyveriet blev anmeldt klokken 18.03.

 

Mand satte sig ind i bil, Allerød

Tirsdag aften klokken 20.07 bankede en 51-årig mand fra Gørløse på døren til en bolig på Kongevejen og bad om et lift til Hillerød. Da husets beboer afviste dette, satte manden sig ind i beboerens bil fordi han frøs. Beboeren kontaktede politiet, som sendte en patrulje ud for at fjerne den 51-årige.

 

Havde hash i bilen, Værløse

En 19-årig mand fra Malling blev tirsdag aften klokken 20.30 sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Manden sad i en bil på Nørrevænget, da en patrulje traf ham.

 

Højtalere stjålet, Smørum

To højtalere er mellem søndag morgen og mandag eftermiddag blevet stjålet fra et idrætshallen på Flodvej. Tyveriet blev anmeldt tirsdag aften klokken 21.18.

 

Sigtet for narkokørsel, Hillerød

En 27-årig mand fra Hillerød blev tirsdag aften klokken 23.30 standset i sin bil på Jespervej. Her viste en narkometertest, at han var påvirket af hash, og han blev derfor sigtet for kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer.

 

Rat stjålet fra bil, Hillerød

Mellem tirsdag aften og onsdag nat er der stjålet rat, airbag og multimedieskærm fra en Land Rover, der stod i Studiestrædet. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen. Tyveriet blev anmeldt klokken 00.40 onsdag nat.

 

Brand i bil, Frederikssund

Klokken 01.14 natten til onsdag var der ild i en bil, som var parkeret på Baneledet. Årsagen til branden er endnu ikke fastlagt.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi