Frederikssund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tyveri fra personbil, Kokkedal
Klokken 07.34 blev det anmeldt, at der var blevet stjålet en taske med indhold fra en personbil, der havde holdt parkeret på Granvænget imellem tirsdag klokken 22.00 og onsdag klokken 07.00.Tyveri fra varebil, Birkerød
Klokken 09.32 blev det anmeldt, at der imellem tirsdag klokken 19.00 og onsdag klokken 05.00 var blevet skåret hul i bagdøren på en varebil, der havde holdt parkeret på Teglporten, hvorefter der var blevet stjålet værktøj fra varebilen.Tyveri fra personbil, Kgs. Lyngby
Klokken 09.59 blev det anmeldt, at der imellem klokken 09.10 og klokken 09.40 var blevet stjålet kameraudstyr fra en personbil, der havde holdt parkeret på Lyngby Hovedgade foran MENY. Tyven var kommet ind i bilen ved at knuse en af de små trekantede ruder i bilen.Hittestof, Farum
I forbindelse med Nordsjællands Politis målrettede indsats mod narkosalg på gadeplan var narkohundene Pelle, Fister og Vaks samt deres hundeførere onsdag formiddag på besøg i Farum Midtpunkt. Her blev der fundet i alt lidt over 100 gram hash, en digitalvægt samt en kniv gemt forskellige steder på og nær gangarealerne i Farum Midtpunkt.Indbrud, Hellerup
Klokken 11.28 anmeldte en beboer fra en lejlighed på Gersonsvej, at hun knap 10 minutter forinden havde hørt lyde fra et værelse, hvorfor hun var gået derind. Her så hun en mand, der havde aflistet en rude, og som stod med et koben i hånden. Beboeren spurgte manden, hvad der foregik, hvilket fik ham til at løbe fra stedet og ud til en personbil. Anmelderen var snarrådig og fik taget fotos af bilen, og på baggrund af dette kunne Nordsjællands Politi senere anholde den formodede indbrudstyv, en 50-årig mand fra Skodsborg, og sigte ham for forholdet.Færdselsuheld, Kgs. Lyngby
Klokken 12.12 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld, idet en personbil ført af en 51-årig kvinde fra Kgs. Lyngby havde påkørt en 27-årig mandlig cyklist fra Brønshøj, da hun kørte fra Kærmindevej og ind på Buddingevej. En patrulje blev sendt til stedet, hvor kvinden blev sigtet for ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt. Der skete ingen større personskade ved færdselsuheldet.Færdselsuheld, Frederikssund
Klokken 12.21 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld, idet en personbil ført af en 36-årig mand fra Frederikssund kørte nordøst ad Frederikssundsvej og i krydset med Krogholmvej overså det røde lys ved lysregulering, hvorfor han påkørte en personbil, som kørte sydvest ad Krogholmvej. En patrulje blev sendt til stedet, hvor den 36-årige blev sigtet for ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt. Der skete ingen større personskade ved færdselsuheldet.Spirituskørsel, Hellerup
Klokken 12.46 blev en 71-årig mandlig bilist fra København standset og kontrolleret på Frederikkevej. Her fik han alkometeret blæst op over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.Tyveri fra personbil, Kokkedal
Klokken 14.33 blev det anmeldt, at der var blevet stjålet en pung fra en personbil, der havde holdt parkeret på Jellerød Parkvej imellem tirsdag klokken 18.00 og onsdag klokken 12.30.Butikstyveri blev til røveri, Kgs. Lyngby
Klokken 15.02 blev det anmeldt fra Føtex, at en mand havde forsøgt at stjæle en flaske vodka og en hårtrimmer, og at han tillige havde skubbet til en Føtex-medarbejder, da han ville forlade butikken uden at betale for varerne.Manden blev tilbageholdt af personalet, og en patrulje blev sendt til stedet, hvor en 20-årig udenlandsk mand blev sigtet for røveri.