Genopslag
Vil du være med til at skabe en god hverdag for børn inden for autismespektret, og er du god til at samarbejde med kolleger, børn og forældre, - så er det måske lige dig vi søger på vores skole.
Lidt om Bakketoppen
Gruppeordningen Bakketoppen er for børn indenfor autismespektret. De er visiteret til gruppen fra hele Frederikssund kommune. Vi har indskrevet 16 børn fra 0 - 5. kl., som er fordelt i 2 mindre grupper.
Fysisk er vi placeret på en af Trekløverskolens tre matrikler i Græse Bakkeby med en naturskøn beliggenhed tæt på Frederikssund
Vi er et lille og trygt specialiseret miljø, hvor vi som personale er optagede af pædagogisk praksis og ser en værdi i at udvikle os sammen fagligt.
Teamet består i alt af 4 lærere og 3 pædagoger. I hver gruppe er der et team på 2 lærere og 1,5 pædagog, som har det primære ansvar for den gruppe børn. Den ledige stilling er i gruppen med mellemtrins børn.
Vi søger en uddannet lærer, der
- Kan undervise og skabe et forudsigeligt og trygt læringsmiljø med gode deltagelsesmuligheder for alle vores børn.
- Er relations kompetent, ressourceorienteret og anerkendende i din tilgang - og nysgerrig på hvad børnene er optaget af.
- Er god til at læse rummet, forstå hvad der er behov for og hurtigt kan afstemme dig det sammen med dine kolleger.
- Har gode evner til at kommunikere og samarbejde og synes det er værdifuldt at lærere og pædagoger er ligeværdige i samarbejdet og fælles om opgaven.
- Er god til at arbejde systematisk med børnenes personlige, sociale og faglige udvikling.
På Trekløverskolen tilbyder vi
- Et fælles pædagogisk grundlag og børnesyn.
- En skole, der arbejder i professionelle læringsfællesskaber og prioriterer udvikling af undervisningen og pædagogisk praksis.
- Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse.
- Et varmt, engageret kollegafællesskab hvor vi er fælles om opgaverne - samtidig med at vi har det sjovt.
Der er indgået aftale om Planlægningsgrundlag mellem Frederikssund Kommune og Danmarks Lærerforening, der sikrer et undervisningsloft på max 26 lektioner for lærere og god tid til forberedelse på skolen eller hjemme.
Praktiske oplysninger
Stillingsform: Fast stilling fuld tid
Tiltrædelse: 1. april, eller hurtigst muligt.
Arbejdssted: Trekløverskolen, afdeling Græse Bakkeby i gruppeordningen Bakketoppen
Ansøgningsfrist
22. februar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes 25. februar 2026.
For yderligere oplysninger
Kontakt Mette Rindung, pædagogisk leder på telefon 24 41 84 36 eller Joy Frimann Hansen, skoleleder på telefon 51 36 54 40.
Send din ansøgning elektronisk via linket i annoncen – og fortæl os, hvad du kan byde ind med i vores dejlige gruppeordning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trekløverskolen - afdeling Græse Bakkeby, Højvang, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/65e5a1a5-8ce4-404b-be3e-a5710a9a43cf