Flere vil renovere bad, men nu strammes reglerne for, hvad du selv må udføre

Foto: PR
dato

Flere vil renovere badeværelset, men en stor del af arbejdet skal ordnes af autoriserede professionelle, og dem er der blevet rift om i takt med, at der igen kommer nye normer og regler, fortæller VVS-installatør i Frederikssund, Martin Lund. 

I løbet af det seneste år er andelen af danskere, der har planer om at renovere enten køkken eller bad, steget 16 procent. Det viser tal fra Voxmeters Konjunkturrapport i juni 2024. Men stor del af opgaverne med badeværelsesrenovering skal lovmæssigt udføres af professionelle håndværkere, og samtidig er der nye asbestregler og vandnormer på vej. Den cocktail giver stor efterspørgsel på de autoriserede VVS-installatører i Frederikssund.

–  Der er mange love og regler, man skal holde styr på som husejer, og der kommer hele tiden nye til. Håndværkerne skal også have flere autorisationer for at kunne udføre deres arbejde, så vi har både travlt med det og de mange efterspørgsler fra kunderne, siger Martin Lund, der er autoriseret VVS-installatør ved Bedre Bad Frederikssund – VVS Nord.

Rift om autoriserede håndværkere

Vil man i gang med selv at renovere badeværelse, skal man blandt andet holde styr på Byggeloven, Bygningsreglementet, El-sikkerhedsloven og adskillige andre bekendtgørelser, og badeværelset er dermed et af de mest komplicerede rum at renovere. Samtidig involverer en badeværelsesrenovering også mange forskellige faggrupper af håndværkere.

Det er for mange forbrugere for stor en mundfuld at holde styr på både regler og håndværkere, men oveni det er det faktisk også forbrugerens ansvar, at opgaverne udføres efter alle reglerne – også selvom opgaverne lægges hos professionelle håndværkere. Det er med til også at øge efterspørgslen på autoriserede vådrumseksperter, der kan styre slagets gang. 

– Hvis man selv har et ønske om at køre hele processen, kan man desværre nemt miste overblikket, for der er mange håndværkere, der skal ind over, og rækkefølgen af håndværkere i forhold til tidsplanen er virkelig vigtig. Der er flere af vores kunder, der vælger at lægge opgaven hos os, så vi kan styre hele projektet og alle de involverede håndværksgrupper. Det giver en tryghed, at man ikke selv skal have det forkromede overblik, forklarer Martin Lund.  

Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på:www.bedrebad.dk

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.