I løbet af det seneste døgn har der været adskillige klager over generende fyrværkeri.
På Byvej i Frederikssund blev der affyret fyrværkeri tæt på et stråtækt hus, på Birkhøjterrasserne i Farum blev indbyggerne forstyrret af lyden fra Krysantemumbomber, på Selsøvej blev der skudt fyrværkeri mod nogle boliger og ved biblioteket i Hillerød blev der affyret fyrværkeri langs jorden.
Nordsjællands Politi opfordrer til at overholde sikkerhedsbestemmelserne for brug af fyrværkeri og generelt tage hensyn til dem, der bor og bevæger sig i områder, hvor der affyres fyrværkeri.