Hverdagsrehabiliteringsterapeut søges til tværfagligt barselsvikariat i Frederikssund kommune

dato

Vi er på vej til implementeringen af den nye Ældrelov og helhedspleje hvor du som hverdagsrehabiliteringsterapeut spiller en stor rolle. Vi søger derfor dig, der har en terapeutfaglig uddannelse og som har lyst og kompetencer til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde i det faste tværfaglige team.

I Frederikssund kommune ønsker vi at øge fokus på udviklingen af den rehabiliterende tilgang i hele Døgnplejen, så borgerne kan klare sig selvstændigt og længst muligt i eget hjem.
Som hverdagsrehabiliteringsterapeut i Døgnplejen Frederikssund, bliver du en del af faste tværfaglige teams bestående af Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, medarbejdere uden plejefaglig baggrund, Sygeplejersker og Farmakonomer. Alle bidrager ind i et tæt tværfagligt samarbejde omkring borgerne med fokus på borgernes egne ønsker og mål.

Udover de faste tværfaglige teams, er der også et stort fagligt fokus på terapeutfaglig sparring i mellem Døgnplejens øvrige terapeuter på tværs af organisationen.

Du er en god formidler og er god til relationel koordinering med fokus på tværfagligt samarbejde

  • Du bliver forløbskoordinator på rehabiliteringsforløb, hvor du er ansvarlig for at lave rehabiliteringsplanen i samarbejde med borgeren og kollegaerne i tværfaglige teams.
  • ADL – observationer og træning i borgers hjem i henhold til serviceloven
  • Afprøvning og tilpasning af diverse hjælpemidler.
  • Du skal have lyst til at formidle den rehabiliterende tilgang tværfagligt i plejen, og være godt forankret i din terapeutiske, faglige viden.
  • Du er vant til at arbejde struktureret med dokumentation og kan anvende relevante ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber.
  • Din rolle veksler mellem at være udførende, vejledende og tværfagligt koordinerende.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt men samtidig kunne fungere som en del af det tværfaglige samarbejde i teamet.
  • Du skal kunne skabe overblik, i den koordinerende rolle, hvor du i samarbejde med teamet, trænende terapeuter, visitation og øvrige samarbejdspartnere, sikre sammenhængende borgerforløb.
  • Centrale kompetencer er evnen til at motivere borgere, såvel som kollegaer, tålmodighed og gennemslagskraft samt lyst til at skabe og sikre udvikling, i hverdagsrehabiliteringsforløb.
  • Dokumentation foregår i CURA omsorgssystem.

Målet er, at borgeren kan glædes over at kunne selv
Derfor er det vigtigt, at du er god til at motivere, blandt andet gennem motiverende samtaler, anerkendende dialog, og at du vil, og kan det tværfaglige samarbejde både inden for Døgnplejen og på tværs i organisationen. Derfor har du også en centralrolle i forhold til at deltage som en del af de faste tværfaglige teams med fokus på velkoordineret borgerforløb – færrest muligt i borgers hjem.

Hør mere om stillingen
En af vores dygtige terapeuter går på barsel og vi søger derfor efter en ny kollega i et barselsvikariat. Du vil blive tilknyttet det tværfaglige team i Slangerup og Frederikssund Syd.

Har du lyst til, og mod på at være med til at præge den faglige udvikling i Frederikssund Døgnpleje, så send os endelig din ansøgning.

Stillingen er på 37 timer ugentlig, med start 1 August 2025 eller efter nærmere aftale.

Barselsvikariatet løber fra 1. august 2025 til og med 31. august 2026, med mulighed for forlængelse.

Hvis du er nysgerrig på at høre nærmere om stillingen er du velkommen til at kontakte områdeleder Marie-Louise Madsen, telefon 21 33 48 43.

Det er nødvendigt, at du har kørekort.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 29. maj kl. 12.00.

Der afholdes løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a4b82c90-8168-48c4-944d-014be511ea36

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet