Brænder du for at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer for børn og unge? – og vil du være en del af et fællesskab, hvor vi er sammen om at lave god skole med deltagelsesmuligheder for alle?
Så er det dig vi søger!
Vi søger en lærer til udskolingen på afd. Marienlyst. Du skal kunne undervise i matematik – gerne også engelsk og naturfag (især biologi og geografi). Andre fag kan komme i spil. Du underviser primært i almenklasser, men også i matematik i vores gruppeordning.
Stillingen er som udgangspunkt fuld tid og er ledig fra den 1. januar 2026.
Vi søger en lærer, der:
- Har en tydelig og rummelig klasserumsledelse og inddrager eleverne aktivt.
- Brænder for arbejdet med store børn/unge og prioriterer relationer.
- Er fagligt stærk, rolig og mentaliserende i mødet med elever, forældre og kolleger.
- Holder sig opdateret og bidrager til faglige fællesskaber med blik for forskelligheder.
Vi tilbyder:
- Et stærkt teamfællesskab, hvor vi arbejder med ”vores” elever – ikke ”mine”.
- Fokus på trivsel, faglig udvikling og et trygt ungemiljø.
- Kollegial sparring og plads til uformelle snakke.
- Mulighed for videreuddannelse og faglig udvikling.
På Trekløverskolen skaber vi sammen læring og trivsel, hvor alle børn bliver udfordret, og dermed får det bedst mulige afsæt for fremtiden – samtidigt med at vi er en udviklende arbejdsplads.
Der er indgået aftale om Planlægningsgrundlag mellem Frederikssund Kommune og Danmarks Lærerforening, der sikrer et undervisningsloft på max 26 lektioner og god tid til forberedelse på skolen eller hjemme.
Vi er en af Frederikssund kommunes store skoler, beliggende på tre matrikler i selve Frederikssund by, med omkring 750 læringslystne elever, 90 engagerede og kompetente medarbejdere og en involverende og ambitiøs skolebestyrelse og forældrekreds.
Vores skole har tre afdelinger på tre matrikler – to indskolings- og en udskolingsafdeling, hvor alle arbejder i teams.
Stillingen er ledig på afdeling Marienlyst, afdelingen ligger på Campus, midt i byen og har et godt samarbejde med de andre uddannelsessteder på Campus.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen og skal være skolen i hænde senest den 28. november 2025.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 49-50.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til pæd. leder: Kristiane Bjergsted telefon 24 90 84 64 eller pæd. leder: Channe Nexelø Schülein telefon 21 37 76 69
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trekløverskolen - afdeling Marienlyst, Odinsvej, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6ab10efb-77c8-45fd-a520-c97d5ec6c55f