Nordsjællands Politi: Seneste nyt fra Frederikssund - tirsdag den 24. november

Kilde: Nordsjællands Politi
Profilbillede
Ninna Jalog

Frederikssund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Ild i frituregryde

Hillerød: Politi og brandvæsen rykkede mandag formiddag klokken 11.21 ud til en lejlighed på Holmetorvet, hvor der var gået ild i en frituregryde. Branden blev hurtigt slukket og lejlighedens beboer, en 21-årig mand, blev kørt til behandling på skadestuen med mindre brandskader på hænder og i ansigtet, som han pådrog sig, da han forsøgte at slukke ilden.

Fandt hash i buskads

Frederikssund: Under en luftetur i et grønt område ved en p-plads på Frederikssundsvej mandag ved middagstid synes en af politiets narkohunde, at et buskads var mere end almindelig interessant at snuse rundt i. Ved nærmere afsøgning af buskadset viste det sig, at der lå noget hash gemt. Hashen blev taget med på politigården og registreret som hittestof.

Mistænkelig indsamler

Jægerspris: En mand, der angiveligt samlede penge ind til tale- og hørehæmmede vakte mandag eftermiddag ved 13-tiden mistanke hos en 72-årig mand fra Jægerspris. Manden, der stod foran Superbrugsen på Møllehegnet, viste den 72-årige et stykke papir, hvorpå der stod ”200 kroner” og i den forbindelse gav den 72-årige 200 kroner til manden, som efterfølgende viste den 72-årige et stykke papir, som han skulle skrive under på. Da den 72-årige havde skrevet under, skyndte indsamleren sig ind i en lysegår Opel Vectra med polske nummerplader og kørte fra stedet. Det vakte den 72-åriges mistanke og han kontaktede derfor en medarbejder i Superbrugsen for at høre, om de kendte til indsamlingen. Det gjorde de ikke, og den 72-årige kontaktede herefter politiet.

Sigtet for at sælge narkotika

Gilleleje: En 16-årig ung mand fra Gilleleje blev mandag aften sigtet for salg af narkotika. Den unge mand blev truffet på Kastanie Allé omkring klokken 19.00

Stjal skoletaske med bærbar pc

Helsingør: Mandag eftermiddag mellem klokken 17.30 og 17.30 stjal en mand en skoletaske, der blandt andet indeholdt en bærbar pc, fra en 15-årig ung kvinde fra Kokkedal, der sad på en bænk ved busterminalen på Jernbanevej. Manden gik over til den unge kvinde og rev tasken til sig, hvorefter han forsvandt fra stedet. Manden beskrives som dansk af udseende, 35-39 år, 180 cm høj og almindelig af bygning, hvid i huden med lyst, kort hår. Han var iført mørkeblå sweatshirt og hvide arbejdsbukser.

Kørte uden kørekort

Hørsholm: En 24-årig mand uden fast adresse blev mandag aften klokken 19.50 standset på Sjælsmarkvej. Da det viste sig, at han ikke havde noget kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret.

”Brød ind” i sin egen bolig

Græsted: Mandag aften klokken klokken 20.23 opdagede en borger, at tre personer var på vej ind af et vindue til en bolig på Centervejen. Det fik borgeren til at kontakte politiet, som sendte en patrulje afsted. Ude på stedet adressen fik patruljen kontakt til en 23-årig lokal ung mand, som forklarede, at han boede på stedet og, at det hav ham, som havde knust ruden, da han havde glemt sine nøgler og ikke ville betale for en låsesmed.

Dæk skåret op

Slangerup: Mellem klokken 18.00 og 20.00 mandag aften har en Nissan Qashqai, der hold ved Slangerup Skole i Strandstræde, fået skåret alle fire dæk op.

Mistænkelige mænd var på vej i skoven

Helsingør: En beboer på Mariehøj ringede klokken 04.36 til politiet, fordi hun havde opdaget to personer, som luskede rundt ved baghaven til hendes bolig. En patrulje blev sendt til stedet og traf to unge mænd med en sæk brænde. De to forklarede, at de var på vej til en blåplads i skoven.
 

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 23. - 24. november 2020

Denne artikel er skrevet af Ninna Jalog og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Flere artikler