Trives du med at yde omsorg og pleje til borgere med udviklingshandicap?
Vi er på udkig efter en dygtig, fagligt stærk og selvstændig social- og sundhedsassistent, da Lunden er i gang med en spændende sundhedsfaglig udvikling. Har du lyst til at være med til at danne en god kultur for det sundhedsfaglige arbejde, så læs med nedenfor.
Kunne du tænke dig at
- indgå i et stærkt tværfagligt fællesskab, med dygtige kollegaer, hvor både det sundhedsfremmende og pædagogiske arbejde vægtes højt.
- samarbejde med kollegaer om videreudvikling af den sundhedsfaglige indsats på Lunden.
- arbejde ud fra en helhedstænkning omkring borgere med nedsat funktionsevne.
- Indgå i et sundhedsfagligt team på tværs i Handicap og Botilbud, hvor der afholdes månedlige faglige sparringsmøder.
I Handicap og Botilbud arbejder vi bl.a. med fokus på medbestemmelse, størst mulig selvstændighed og sundhedsfremme for den enkelte borger.
Døgntilbuddet Lunden er et botilbud for voksne, og er en del af Frederikssund Kommunes tilbud for voksne borgere med et udviklingshandicap. Botilbuddet Lunden er i udvikling og er en del af Handicap & Botilbud, som består af 5 botilbud, samt et udekørende §85 Team.
På Lunden bor der 16 borgere med hver deres individuelle historie og med flere forskellige personlige kompetencer. Lundens borgere har hver deres lejlighed, og derudover er der fællesarealer med stue og køkken, og en hyggelig have. Gennemsnitsalderen på Lunden er ca. 60 år.
Personalegruppen består primært af pædagogisk personale, men grundet borgerne aldres ses et større behov for sundhedsfaglige ydelser, og dermed mere sundhedsfagligt personale. Vi er ligeledes i gang med at uddanne egne medarbejdere, til at varetage sundhedsfaglige ydelser integreret med det pædagogiske arbejde. Vi samarbejder derudover med kommunens sundhedsfaglige konsulenter samt den kommunale døgnpleje.
Følgende sundhedsfaglige opgaver varetages i samarbejde med øvrige kolleger og ledelse
- Selvstændigt arbejde med sygeplejeopgaver (efter oplæring om nødvendigt), omsorgsopgaver, samt personlig hjælp.
- Kvalitetssikring af de sundhedsfaglige opgaver.
- Bidrage til den bedste pleje og behandling der understøtter borgerens livskvalitet.
- Opdatering af FMK samt medicindispensering, når behovet opstår.
- Oprettelse og løbende ajourføring af beboernes sundhedsfaglige journal.
- Kontakt til beboernes egen læge eller andre relevante samarbejdspartnere.
- Introduktion af medarbejdere i forhold til det sundhedsfaglige arbejde og fokus på Lunden.
Din faglige og personlige profil
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har enten relevant erfaring fra arbejdet eller brænder for at afprøve arbejdet med målgruppen.
- Du hviler i dig selv, er nærværende og fagligt funderet.
- Du er i stand til at skabe gode relationer til både borgere, pårørende og kolleger.
- Du er omstillingsparat og positiv af natur.
- Du kan arbejde selvstændigt, tage ansvar, initiativ samt være ansvarlig for at ’lede og fordele’ sundhedsfaglige opgaver i aftentimerne
- Du er motiveret for tværfagligt samarbejde.
- Du har en pædagog ’ i maven’, og ser dig selv bidrage i det pædagogiske arbejde.
- Du kan dokumentere systematisk gerne i CURA – dette er dog ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. marts 2025 eller snarest.
Ønsker du et andet timeantal, vil dette kunne aftales i forbindelse med din ansættelse.
Arbejdstiden er om aftenen – dog er hver 2. onsdag om dagen grundet personalemøde. Weekend vagt hver 2 weekend om aftenen.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere information
Kontakt afdelingsleder Mette Line Pedersen på telefon 40 43 64 15.
Grundet ferie kan afdelingsleder kontaktes fra den 6. januar 2025.
Ansøgningsfrist
Den 9. januar 2025.
Samtaler vil blive afholdt den 16. januar 2025 i tidsrummet 8.30-14-30.
Tiltrædelse
Den 1. marts 2025 eller snarest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Botilbuddet Lunden, Frederiksborgvej, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/908e1486-3819-42d4-a0ea-73096f6c397b