Sygeplejerske til tværfagligt samarbejde og borgernære forløb i Frederikssund

dato

Vil du arbejde med både basal og kompleks sygepleje – tæt på borgeren og i et stærkt tværfagligt samarbejde?
I Døgnplejen i Frederikssund Kommune arbejder vi i faste tværfaglige teams, hvor sygeplejersker, assistenter, hjælpere og terapeuter samarbejder om borgerforløb. Vi er – ligesom andre kommuner – i fuld gang med at implementere helhedspleje, hvor faglighed, koordinering og kontinuitet er i centrum. Det betyder at dine nærmeste kolleger er dem, der sammen med dig kommer i borgerens hjem

Om arbejdet
Som sygeplejerske hos os vil du bl.a. arbejde med:

  • Tværfaglige opstartsbesøg i borgerens hjem
  • Sygeplejefaglige vurderinger og koordinering
  • Sårpleje, medicinhåndtering og IV-behandling
  • Palliative forløb, demensforløb og komplekse borgerforløb
  • Tværsektorielt samarbejde
  • Og rigtigt mange andre opgaver på tværs af faggrupperne
Akutfunktionen er en integreret del af Døgnplejen og varetages af alle sygeplejersker på skift. Vi er også et uddannelsessted med både studerende og elever, og vi vægter læring højt i hverdagen. Har du erfaring som klinisk vejleder – eller interesse i at blive det – ser vi det som et plus.

Hos os får du
  • Et spændende og afvekslende arbejde
  • Et tæt tværfagligt samarbejde i faste teams
  • Daglig sparring med kolleger
  • Mulighed for at bringe din erfaring og viden i spil og præge udviklingen af helhedsplejen.

Vi laver et introduktionsprogram til dig ud fra dine erfaringer. Vi kan ikke garantere du kommer alt rundt på en måned, men vi skal nok sørge for at du kan få støtte fra en kollega.

Om dig og rammerne
Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation – og du har lyst til at arbejde tæt på borgerne i deres eget hjem. Måske har du allerede erfaring fra kommune eller hospital, men det vigtigste er, at du er nysgerrig på det nære sundhedsvæsen og har mod på både det basale og det komplekse.
Du trives i en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og er en del af et tæt samarbejde med dine kolleger. Du tager ansvar, bidrager fagligt og ser værdien i at finde gode løsninger sammen.

Stillingen er som udgangspunkt i dagvagt med weekendvagt hver 4. weekend. Arbejdstid aftales nærmere.

Vi forestiller os, at du
Er sygeplejerske og har lyst til at arbejde tæt på borgerens hverdag
Gerne har klinisk erfaring – fra kommune, hospital eller andet (ikke et krav)
Har et godt overblik og trives med både selvstændighed og samarbejde

Vil du høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte sygeplejerske Julie for at få et ærligt indblik i hverdagen telefon 21 84 98 39. Du kan også kontakte områdelederne for Frederikssund eller Slangerup hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere. Nadja Deschler telefon 30 12 97 94 eller Bettina Clauber Hoppe telefon 24 90 79 34

Vi holder samtaler løbende.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmesygepleje, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f362b1ff-9ced-4ced-b120-ff60b028c024

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet