– vil du være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn?
På Trekløverskolen, afdeling Græse Bakkeby, søger vi en uddannet dansklærer til indskolingen, som efter sommerferien skal være klasselærer i 1. klasse.
Frem til sommerferien vil dine opgaver ligge i både mellemformen og på vores 0. årgang.
Efter sommerferien vil du som udgangspunkt fortsat have timer i mellemformen, samtidig med arbejdet i 1. klasse.
Vi søger en lærer med stærke kompetencer inden for indskolingsdansk, en tydelig specialpædagogisk profil, og en stærk interesse for inkluderende læringsmiljøer – både i almenundervisning og mellemform.
Om mellemformerne
Vores mellemformer rummer elever, der enten er fuldtids eller deltids tilknyttet. Du indgår i et tæt samarbejde med en fast pædagog, og sammen skaber I tydelige, relationsstærke og strukturerede læringsmiljøer for elever, som i perioder har brug for rammer uden for den almene klasse.
Hvad vi tilbyder
- En afdeling under Trekløverskolen med cirka 220 elever fra 0.–6. klasse – fordelt på både almenklasser og mellemformer.
- Et stærkt og engageret indskolingsteam med co-teaching og fælles forberedelse som faste elementer.
- En skole, der arbejder i professionelle læringsfællesskaber og prioriterer udvikling af undervisningen.
- En hverdag, hvor specialpædagogik og inklusion er en naturlig del af arbejdet.
- Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse.
- En naturskøn beliggenhed tæt på Frederikssund og et varmt, engageret kollegafællesskab.
- Fleksibilitet i skemaet, så dine styrker og interesser kan bringes i spil – både i mellemform og i almenundervisningen.
Vi søger en lærer, der
- Er uddannet dansklærer og har solid erfaring med indskolingsdansk.
- Har interesse for og gerne erfaring med specialpædagogik og inkluderende praksis.
- Har tydelig, rolig og relationsfokuseret klasseledelse.
- Arbejder mentaliserende og reflekteret i mødet med elever, kolleger og forældre.
- Står ved sin professionelle dømmekraft – også i komplekse situationer.
- Brænder for at skabe stærke faglige og sociale fællesskaber for alle elever.
- Ser teamsamarbejde, co-teaching og fælles forberedelse som naturlige og vigtige arbejdsformer.
Praktiske oplysninger
Stillingsform: Fast stilling.
Tiltrædelse: 1. april, eller snarest muligt derefter– med timer i mellemformen og 0. årgang frem til sommerferien og, som udgangspunkt, både 1. klasse og mellemformen efter sommerferien.
Arbejdssted: Trekløverskolen, afdeling Græse Bakkeby.
Ansøgningsfrist
20. februar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 24. februar 2026.
For yderligere oplysninger
Kontakt Marie-Louise Nordby, pædagogisk leder, telefon 21 37 83 99 eller Joy Frimann Hansen, skoleleder, telefon 51 36 54 40.
Send din ansøgning elektronisk via linket i annoncen – og fortæl os, hvad du kan byde ind med.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trekløverskolen - afdeling Græse Bakkeby, Højvang, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1f4aef94-54f3-4b79-8783-0a29f7310617