Vikarstilling som kirkesanger og korleder i Frederikssund fra juni 2026 til januar 2027

dato

En vikarstilling som kirkesanger og korleder ved Oppe Sundby og Snostrup Kirker er ledig pr. 1. juni 2026 – 31.januar 2027.

Stillingen er på 24 timer pr. uge.

Den kirkesanger, vi er på udkig efter, har en skolet stemme, der kan støtte menigheden i salmesangen, men det må gerne være en person med en bredt funderet musikalsk baggrund, særligt fordi en del af stillingen også indebærer at være korleder for vores kirkekor. Det er derfor også vigtigt, at du har nogen erfaring med korledelse og især den børne- og ungdomspædagogiske side af det.

Ansøger skal varetage følgende opgaver:

  • Støtte menighedssangen til gudstjenester

  • Kirkesanger ved kirkelige handlinger, såvel vielser som bisættelser

  • Indimellem tage soli til begravelser eller gudstjenester

  • Være korleder for kirkekor i tæt samarbejde med organisten

  • Bede ind- og udgangsbøn

  • Tage medansvar for afviklingen af den kirkelige handling

  • Stå for rapportering af korets løn til vores regnskabskontor

  • Støtte op omkring ungearbejdet i pastoratet

  • Deltage i aftenarrangementer

  • Deltage i kalendermøder med det øvrige personale. 

Oppe Sundby og Snostrup sogne ligger i det sydlige Frederikssund og nybyggeriet i Vinge hører også under vores pastorat. Vi er åbne for nytænkning i vores tilgang til kirkearbejde og har et ønske om at være til for alle, såvel store som små.

Vi forventer, at:                    

  • Du har en uddannelse indenfor området og erfaring med kirkesang og korledelse

  • Du har en god sangstemme og glæde ved at synge

  • Du kan synge salmerne fra Den danske Salmebog, tillægget 100 salmer og sange fra højskolesangbogen

  • Synger OK prima vista, da vi ofte arbejder hurtigt og fleksibelt

  • Har erfaring og pædagogiske evner med børne- og ungdomskor

  • Er fleksibel og omstillingsparat, gerne kombineret med et muntert gemyt og kan holde hovedet koldt, når det indimellem går stærkt

  • Du kan begå dig på et klaver eller et andet akkompagnementsinstrument til at kunne støtte korene

Ansættelse sker ved Oppe Sundby og Snostrup pastorat, med kirkekontor Roskildevej 187, 3600 Frederikssund.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusiker.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.                                                                       

Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.436,00 kr. – 466.596,00 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr.(nutidskroner).

OK tillæg på 1.061,76kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 Menighedsrådets forslag til lønniveau 350.000, - kr.- ved 37 timer. (nutidskroner) svarende til 227.000 kr. ved 24 timer pr. uge.

 Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

 Ansøgning med relevante bilag sendes til: 7419fortrolig@sogn.dk 

Ansøgningsfrist er den 23. april 2026 kl. 12

Ansættelsessamtaler finder sted den 24. april 2026

Nærmere oplysninger om stilling fås ved henvendelse til daglig leder, Birgitta Jacobsen annab@km.dk / 21757190.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

OPPE SUNDBY KIRKEKASSE, Roskildevej, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f69a717e-7057-47a4-9035-9029820daf2a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet