BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med at støtte, guide og vejlede en borger i en 1:1 relation, så er det måske lige dig vi søger?
Du vil blive tilknyttet et fast team hvor I er 3 medarbejdere. I arbejder 1:1 fortrinsvis i aftentimerne, dog vil dagvagter forekomme med fast weekendarbejde hver 2. uge. Støtten indebærer pædagogisk støtte og vejledning til en borger, der har brug for dette ift. daglige gøremål.
Borgeren kan have verbal udadreagerende adfærd.
Døgntilbuddet Lunden er et botilbud for voksne, og er en del af Frederikssund Kommunes tilbud for voksne borgere med et udviklingshandicap. Botilbuddet Lunden er en del af Handicap & Botilbud, som samlet består af 6 botilbud, samt et udekørende §85 Team.
På Lunden bor der 16 borgere med hver deres individuelle historie og med flere forskellige personlige kompetencer.
Lunden består af 2 afdelinger, hvor der bor 8 beboere i hver afdeling.
I Handicap og Botilbud arbejder vi bl.a. med fokus på medbestemmelse, størst mulig selvstændighed og sundhedsfremme for den enkelte borger.
Vi varetager sundhedsfaglige ydelser integreret med det pædagogiske arbejde.
Vi arbejder med udgangspunkt i 4 pædagogiske tilgange
- Neuropædagogik
- Strukturpædagogik
- Anerkendende tilgang
- Low Arousal
Det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde dokumenteres i vores fagsystem CURA.
Din faglige og personlige profil
- Du hviler i dig selv, er nærværende og fagligt funderet.
- Du er loyal over for borger, kollegaer samt organisationen.
- Du kan samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
- Du er omstillingsparat og positiv af natur.
- Du tager ansvar for beboernes, din egen, husets og organisationens udvikling og vækst.
- Du kan dokumentere systematisk, gerne i CURA – men det er ikke et krav.
- Du trives med at arbejde selvstændigt.
- Du kan tage initiativ, er fleksibel og kan holde hoved koldt også i pressede situationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 23 timer/ugen.
Det er fortrinsvis i aftentimerne og med arbejde hver anden weekend.
Ansættelsen er begivenhedsbestemt.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse
1. maj 2024, eller hurtigst muligt.
Yderligere information
Kontakt afdelingsleder Lea Erlund på telefon 29 39 96 33.
Ansøgningsfrist
22. marts 2024 kl. 12.00.
Samtaler afholdes i uge 13.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (23-23 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Botilbuddet Lunden, Frederiksborgvej, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008164