15-årig standset på ulovlig knallert i Frederikssund

Profilbillede
dato

Mandag aften omkring klokken 21 blev en 15-årig ung mand standset af politiet, da han kom kørende ad J.F. Willumsens Vej i Frederikssund på en knallert uden nummerplade.

Yderligere undersøgelser viste, at baglygten og hornet på knallerten ikke virkede, og at knallerten var konstruktionsmæssigt ændret til at køre hurtigere end hvad der er lovligt.

Den unge mand blev sigtet for kørsel på ulovlig knallert. Sagen har medført, at den 15-åriges værge samt de sociale myndigheder er blevet underrettet.

Kilde: Politiets Døgnrapport