BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til ledelse, og vil du være med til at tegne fremtidens myndighedsarbejde inden for byg og landzone?
Så kom og vær med!
Vi har fokus på
Frederikssund Kommune er en veldrevet nordsjællandsk kommune med store ambitioner og fart på udviklingen inden for by, bosætning og erhverv. Vi har mange store og spændende projekter, herunder udvikling af en ny by (Vinge).
Der er fuld gang i byggeriet af både private og offentlige bygherrer. Det sker både i Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris. Politikerne har netop bevilliget en opnormering på 4 nye byggesagsbehandlere til afdelingen, så der er politisk bevågenhed på området.
Vi tilbyder et lederjob med højt til loftet. Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse og drift af afdelingen med et stærkt fokus på den faglige kerneopgave.
Det indebærer bl.a., at du er den faglige garant for den daglige produktion af lokalplaner, landzonetilladelser og byggetilladelser med fokus på høj kvalitet. Du er i stand til at gribe og følge op på politiske dagsordener.
Samtidig får du ansvar for at udvikle opgaveløsningen. Vi leder efter dig, som vil være med til at tegne fremtidens myndighedsarbejde, hvor det i høj grad handler om at inddrage og facilitere borgerønsker og borgebehov, for sammen at finde løsninger på de udfordringer, som borgere og virksomheder står med.
Vi søger
Du er fagligt velfunderet inden for det tekniske område og har en bred indsigt i byggesagsbehandling, planloven, byggesagsreglementet og de administrative opgaver, der knytter sig til BBR.
Du er en udpræget ’afslutter’ som er optaget af, at projekter og opgaver fuldføres, og at planlagte resultater bliver realiseret og aftalte mål indfriet.
Vi søger en leder, der har ledelseserfaring eller har lysten og potentialet til at blive en dygtig leder. Du bliver leder for 17 engagerede og dygtige medarbejdere.
Du har blik for effektiv opgaveløsning og at udvikle teams og den enkelte medarbejders kompetencer.
Du sætter retning og rammer, og kan fortsætte det gode arbejde i afdelingen, hvor medarbejderne ser deres myndighedsopgaver som en del af en samlet proces med afsæt i borgere, udviklere og virksomheder og på tværs af fagligheder og af centre.
Din ledelsesstil er delegerende, anerkendende og tillidsbaseret. Læs mere i jobprofilen her.
Hvem er vi
Center for By og Landskab er et myndighedscenter inden for det tekniske område.
Du bliver en del af den samlede ledelse i centret. Vi er en ledergruppe, der vil hinanden, og som har fokus på det strategiske og tværgående ledelsesarbejde.
Du skal derfor forvente og have lyst til at blive involveret i strategiske beslutninger med henblik på at give dit ledelsesmæssige bidrag til, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Frederikssund Kommune efter gældende overenskomst. Løn vil blive forhandlet med den forhandlingsberettigede organisation iht. principperne for Ny Løn.
Ansættelsen er med tiltrædelse 1. januar 2024.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til centerchef for By og Landskab, Thomas Klint Martinsen på telefon 23 88 53 78.
Ansøgningsfrist
Søndag den 22. oktober 2022
Der afholdes ansættelsessamtaler den 2. november (1. runde) og den 16. november (2. runde).
Bemærk, at der vil være en test i uge 45, mellem 1. og 2. samtalerunde. I den forbindelse vil der være et fysisk eller online testmøde med erhvervspsykolog.
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Tiltrædelse
01. januar 2024
Kontakt
Thomas Klint Martinsen, telefon 23 88 53 78
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikssund Kommune, Torvet, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919389