Bliv en del af et engageret team i Socialydelsen - Ansøgningsfrist 17. september 2024!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et team, hvor der er højt til loftet, let til grin og et fantastisk arbejdsmiljø? Så er det dig vi søger. Vi er et team på 3 medarbejdere, som søger en 4. kollega i Socialydelsen.

Hvem er vi
Socialydelsen er organisatorisk placeret i Borger og Ydelse, som er en del af Center for Job og Rådgivning.
Ydelse består ud over Socialydelsen af følgende teams: Sygedagpenge, Særydelser (ledighedsydelse, flekslønstilskud, løntilskud og ressourceforløbsydelse) og Kontanthjælp.

Du bliver en del af et samlet ydelsesteam med 17 engagerede kolleger fordelt i 4 teams, hvortil der er tilknyttet en teamkoordinator.

Opgaverne i Socialydelsen:
I Socialydelsen tager vi - med henvisning til pensionslovgivningen- hånd om administration af pensioner, behandling af almindelig og udvidet helbredstillæg (herunder beregning og udbetaling af refusion), personlige tillæg.
Ud fra aktivlovens bestemmelser træffer vi afgørelser om enkeltydelser, supplement til brøkpension og behovsbestemt tillæg, og endelig behandler vi også ansøgninger om beboerindskudslån efter boligstøtteloven.

Der følger en del administrative opgaver med ovenstående, herunder vurdering af mellemkommunale refusioner, hjælp til selvbetjening og samarbejde med mange øvrige kolleger i kommunen for afklaring af retten til ydelser.

Lovgivningen på området er kompleks, og en stor del af jobbet indebærer derfor også, at du dagligt skal vejlede borgere om muligheder og begrænsninger ud fra en helhedsorienteret, socialfaglig tilgang.

Dine kompetencer ud fra teamets værdigrundlag:
Vi forventer at du er rummelig, fleksibel, ansvarsbevidst og kan bidrage med godt humør. Vi lægger samtidig vægt på et fagligt miljø med daglig sparring i en uhøjtidelig tone – Det skal være sjovt og spændende at gå på arbejde.
Vi er et team der er i løbende udvikling. Det er derfor vigtigt for os, at du har en interesse i at deltage aktivt i denne proces.
Vi vægter højt, at du har en naturlig undring og proaktiv tilgang til håndteringen af dine daglige arbejdsopgaver, hvilket medfører, at der på kontoret – hvor vi sidder sammen - er højt til loftet og med plads til åben dialog.
Du vil have mange alsidige arbejdsopgaver, og vil tilbagevendende opleve, at dagens opgaver ændrer sig.

Det får du hos os i Socialydelsen
Du får frihed under ansvar, hvor du gennem en engageret indsats får mulighed for at præge din egen såvel teamets udvikling på området.

Din oplæring vil blive tilpasset din erfaring afhængigt af din profil.
Det er ikke et krav at du som ansøger har kendskab til alle teamets opgaver, men det vil være en fordel at du tidligere har beskæftiget dig indenfor ydelsesområdet.

Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger, men også med den øvrige organisation i et tværgående samarbejde med fokus på sammenhængende borgerforløb. Frederikssund kommune arbejder ud fra et princip om ”Sammen om Frederikssund”, hvor vi løbende udvikler og forbedrer arbejdsgange og opgaveløsninger, den samarbejdende borgerdialog og fokuserer på arbejdsfællesskaber.

Vi har mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen, når driften tillader det, som vi selv tilrettelægger internt i teamet.

Vil du vide mere
Vil du vide mere om stillingen kan du ringe til Silvia, Catrine eller Cecilie fra Socialydelsen på telefon 47 35 10 00.

Læs mere om Frederikssund kommune på hjemmesiden

Ansættelsesproces og løn
Løn fastsættes ud fra gældende overenskomst og principperne om ny løn.
Ansættelsesdatoen senest 1. november 2024.

Frist for ansøgning
Ansøgningsfrist er 17. september 2024 kl. 12.00.
Der forventes afvikling af samtaler tirsdag d. 24.9.2024 hele dagen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102777

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet