Bliv en del af Frederikssund kommunes callcenter og gør en forskel for borgerne

dato

Vi har en ledig stilling på 34 timer om ugen i Frederikssund kommunes Callcenter for dig, der gerne vil være med til at gøre en forskel i kontakten til kommunens borgere.

Callcenteret har den indledende dialog ved telefoniske henvendelser, og foretager både straks-afklaring samt omstilling til medarbejdere på tværs af de fleste afdelinger i kommunen. Callcenterets funktion er at give svar på generelle spørgsmål, hvilket kræver hurtig afklaring via spørgeteknik, forståelse for borgeres krav og forventninger, dygtig formidling og sidst - men ikke mindst - omstillingsparathed fra det ene kald til det andet.

Frederikssund kommune indgår herudover også i Den Digitale Hotline, som er en telefontjeneste på tværs af adskillige af landets kommuner. Når man betjener Den Digitale Hotline, indgår man i besvarelser via guidelines i et digitalt system.

Du vil i Callcenteret møde 4 andre kolleger, hvor fagligheden er høj med en professionel tilgang. Du skal forvente en faglig sparring med ugentligt teammøde, og vil indgå i løbende udvikling af viden om de mange fagområder, du skal have kendskab til. Som Callcenter-medarbejder arbejder vi på tværs af mange digitale systemer, hvor der vil være løbende oplæring. Der er samtidig lettere administrative opgaver, som laves i tiden uden for telefonbetjeningen.

Medarbejderne i Callcenteret udtaler selv, at vi er et arbejdsfællesskab der løfter i flok, hvor der er plads til forskellighed på både personlighed og kompetencer, og hvor humor bærer de hårde og travle dage igennem.
Vi forventer en nysgerrighed på udvikling af både faglighed og metoder, og at vi i arbejdsfællesskabet skal kunne sige vores mening, blive hørt både i teamet og hos vores leder. Alle skal evne at lytte og indgå i samarbejde, både internt, eksternt og med vores borgere med en anerkendende tilgang. Vi forpligter os til at være ”team-players”, der står sammen om opgaverne og finder fælles løsninger.

Callcenteret betjener borgere telefonisk mandag, onsdag og torsdag mellem kl. 9 – 14 og fredag kl. 9 – 12.
Den Digitale hotline betjenes inden for tidsrummet kl. 8.00 – 20.00 – i hverdage og der kan forekomme vagter søndage mellem 16-20 i 2 – 4 timers vagter.
Du skal derfor være indstillet på en fleksibel tilrettelæggelse af dine arbejdstider. Der udarbejdes vagtplan, ligesom der efter aftale kan arbejdes hjemmefra, når man betjener Den Digitale Hotline i ydertimerne.

Din faglige profil:
Vi ser gerne, at du har erfaring fra telefonbetjening eller borgerbetjening fra lignende erhverv. Ansøgere med kendskab til den kommunale verden – herunder selvbetjeningsløsninger - vil blive foretrukket, men er ikke et krav.
Du skal samtidig have digital forståelse, herunder gennem en positiv kommunikation, da en stor del af vores opgave består i at guide borgere i digitale selvbetjeningsløsninger.

Vi ønsker en kollega med naturlig nysgerrighed på nye fagområder, og at du selvstændigt er i stand til at sætte dig ind i nye emner, ligesom vi lægger stor vægt på at alle prioriterer et positivt arbejdsmiljø med en ordentlig tone og forståelse for hinanden.

Du vil hos os opleve nærværende kolleger, der bakker op om hinanden både med humor og omsorg. Vi tilbyder relevant kompetenceudvikling, og lægger vægt på tværgående samarbejde og et positivt uformelt arbejdsmiljø.
Der er teamkoordinator tilknyttet teamet i fællesskab med Borgerservice.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Callcenterets medarbejdere på telefon 47 35 10 00 eller ved kontakt til teamkoordinator Maria Stojkovic på samme nummer.

Arbejdstiden fastlægges med opgaveløsningen inden for Callcenterets åbningstid. Vi forventer dog en fleksibel indstilling på omlægning af arbejdstiden i forbindelse med opgaver på Den digitale hotline samt temadage osv.

Alle kvalificerede uanset alder, køn eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Løn
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med principperne efter Ny Løn.

Ansøgningsfrist
Fristen for ansøgning er den 11. december 2024. Vi afvikler samtaler den 17. december 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148851

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet