BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre, at børn i børnehuse i Frederikssund Kommune kan få en sund frokost?
Vores børnehus skal have frokostordning efter sommerferien, og vi søger derfor en husassistent til Børnehuset Ådalen.
Om stillingen
Dine arbejdsopgaver i køkkenet vil være klargøring af mad fra en ekstern madleverandør, herunder foretage madbestilling ved den eksterne leverandør, let tilberedning, anretning, klargøring af frokostvogne til stuerne, rengøring og opvask i køkkenet m.m.
Noget mad skal bearbejdes, fx skal ris, kartofler mv. koges, og frugt og grønt skal skæres, rives osv., mens noget mad bare skal varmes og anrettes. Vi forventer derfor, at du har erfaring med køkkenarbejde enten professionelt eller privat, og har mod på, at maden skal være klar til servering til et bestemt tidspunkt.
I Børnehuset Ådalen er køkkenet et åbent køkken, der er placeret centralt i fællesområdet. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på en tæt kontakt med både børn, forældre og personale.
Din rolle som køkkenansvarlig er en vigtig funktion for dagligdagen i børnehuset, og du vil indgå i et ligeværdigt samarbejde med alle medarbejdere, og bidrage til at skabe en god institution med godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde. Du bliver eneansvarlig for køkkenet og er i den forbindelse ansvarlig for egenkontrol.
Vi søger en husassistent som
- Er glad for børn og for at lave mad til børn
- Er velorganiseret og har en god ordenssans
- Har blik for hygiejne i et anretter køkken
- Er mødestabil
- Formår at kommunikere på dansk i tale og på skrift
- Vil tage medansvar og kan bevare overblikket, når der er travlt
- Er effektiv og indforstået med, at arbejdet kræver, at maden er klar til børnenes spisetid
- Er fleksibel i forhold til de omskifteligheder, der er forbundet med at være ansat i et levende børnehus
- Er indforstået med, at arbejdet vil være fysisk og stående i den fulde arbejdstid, naturligvis med mulighed for mindre pauser
- Vil være en del af en personalegruppe, hvor dagligdagens muligheder og udfordringer bliver mødt med en positiv indstilling og fokus på det gode børneliv
Vi tilbyder
- Mulighed for at skabe værdi og glæde for børn og personale hver dag
- Indflydelse på din egen arbejdsdag
- Glade børn og voksne som en del af din arbejdsdag
- At blive en del af et børnehus, hvor du bidrager til børnenes udvikling og trivsel gennem klargøring af velsmagende mad i børnehøjde
- Mulighed for vikartimer i børnehuset
Om Børnehuset Ådalen
Børnehuset Ådalen ligger 5 minutter fra Frederikssund station på en stor naturgrund med gode muligheder for motorisk udfoldelse. Børnehuset er en integreret institution bestående af to børnehavestuer med hver 14-16 børn og en vuggestue med ca. 18 børn fordelt på to store rum. Vi er 5 pædagoger, 4 pædagogiske assistenter og en pædagogisk leder, der alle lægger stor vægt på omsorg, åbenhed, tillid og ansvarlighed.
Praktiske oplysninger
I Børnehuset Ådalen er stillingen på 17 timer om ugen. Timerne er fordelt på tre til fire timer om dagen – i tidsrummet mellem klokken 9.00 og 12.30. De nærmere arbejdstider aftales med dig ved ansættelse. Ansættelse 1. november 2024.
Ansøgning med relevant dokumentation for eksempelvis uddannelse, oplysning om tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Frederikssund Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem og du skal derfor søge stillingen via nedenstående link
Løn og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst for husassistenter og lokal forhåndsaftale på området. Det kan oplyses, at Frederikssund Kommune indhenter børneattest.
Er du blevet nysgerrig og vil du vide mere?
Kontakt pædagogisk leder af Børnehuset, Jan Barenholdt på telefon 27 11 12 56.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 28. oktober 2024. Vi afholder løbende samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Ådalen, Ådalsparken, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132098