Kunne du tænke dig, at være med til at skabe det gode børneliv for børnene, med fokus på glæde, trivsel og læring for det enkelte barn. Så har vi plads til dig i vores dejlige børnehus.
Troldehøjen er et børnehus med omkring 28 skønne vuggestuebørn og 50 dejlige børnehavebørn. Vi er beliggende lige ned til det naturskønne område Ådalen.
Vi er en personalegruppe med højt engagement og stor motivation for at skabe og videreudvikle inkluderende læringsmiljøer af høj pædagogisk kvalitet. Vi arbejder målrettet med struktur, rutiner, genkendelighed og forberedelse omkranset af tydelige principper for børneledelse.
Vi er optagede af børneperspektivet og en anerkendende tilgang og justerer og eksperimenterer løbende med at igangsætte prøvehandlinger i vores pædagogiske praksis. Desuden er vi i gang med at implementere ICDP, med det formål at skabe og videreudvikle en refleksionskultur, der har fokus på den gode relation.
I vuggestuen er vi delt i to grupper, de mindste børn og de store vuggestuebørn. Hos de mindste, Larverne, har vi fokus på at skabe en god start på institutionslivet, hvor nærvær og det tætte samarbejde med forældrene er afgørende. Det er her stillingen er ledig.
Vi vil derfor lægge vægt på at du som pædagog
- Besidder høj pædagogisk faglighed og har lyst til at videreudvikle denne
- Kan reflektere over egen og andres praksis og formidle disse refleksioner på en respektfuld måde
- Kan bidrage til det gode kollegaskab
- Besidder en stærk relationskompetence
- Kan skabe rammer for børns læring, hvor børnene ses som medskaber af egen læring
- Har et skarpt blik for børneperspektivet og har fokus på nærvær, omsorg og tryghed, venlighed og hjertevarme
- Har en ressourceorienteret og positiv tilgang til børn og forældre
- Vægter et forældresamarbejdet baseret på gensidig respekt, ligeværd og anerkendelse højt
Hos os får du
- Engagerede kollegaer, som i tillid tør udfordre hinanden til at se nye perspektiver
- Kollegaer der brænder for det gode børneliv
- En kollega gruppe der rigtig gerne vil fællesskabet, hvor det at give sparring og støtte har stor betydning
- En kollega gruppe der vil hinanden og hvor der er plads til humor
- Teammøder og sparring
- Mulighed for at sætte dit pædagogiske aftryk på vores praksis
- Mulighed for at videreudvikle din pædagogiske faglighed i et professionelt læringsfællesskab
- Uddannelse i ICDP, hvis du ikke allerede har det
- En dejlig legeplads og skønne omgivelser med mange muligheder
- En leder der lytter og støtter dig i din pædagogiske praksis
Stillingen er på 37 timer og til besættelse 1. februar eller snarest muligt.
Hvis du er interesseret i at vide mere
om stillingen eller komme på besøg, kan du kontakte pædagogisk leder Catharina Markussen på telefon 29 34 58 57.
Ansøgningsfrist
8. januar 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende men ansættelse sker først når stillingsopslaget er udløbet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Troldehøjen, Ventevej, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7736030b-6a60-4a97-bda8-efa66abc0549