Bilpåkørsel i Frederikssund
Torsdag morgen kl. 7.30 indtraf der en trafikulykke på Kocksvej ved krydset til J.F. Willumsensvej. En 35-årig mand fra Frederikssund kørte nordpå ad Kocksvej og svingede til højre ad J.F. Willumsens Vej i østlig retning. Her ramte han en 47-årig mand, ligeledes fra Frederikssund, der krydsede fodgængerfeltet på J.F. Willumsens Vej mod syd. Ved påkørslen blev den 47-årige mand kastet op over bilens kølerhjelm. Han blev efterfølgende bragt til hospitalet for at blive undersøgt.