BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Frederikssund Kommune søger to forebyggelseskonsulenter på skoleområdet til Center for Familie og Rådgivning. Forebyggelseskonsulenterne varetager kommunens tidlige forebyggende indsats på familieområdet og er tæt knyttet til kommunens skoler.
Der er tale om to faste stillinger, 37 timer ugentlig med tiltrædelse pr. 1. december 2024.
Som forebyggelseskonsulent på skolerne bliver du en del af en gruppe på fire konsulenter. Der er 3 forebyggelseskonsulenter på folkeskolerne samt én forebyggelseskonsulent på dagtilbud.
Forebyggelseskonsulenterne varetager en væsentlig del af den tidlige forebyggende indsats, idet formålet med deres funktion er at bidrage til tidlig opsporing af børn og unge i begyndende mistrivsel.
Der ydes råd og vejledning til skoler og dagtilbud vedrørende børn og unges familiemæssige situation og trivsel.
Forebyggelseskonsulenterne har løbende sparring med ledelse, pædagoger, sundhedsplejen, lærere, SSP og PPR omkring bekymringsgraden for et barn/ ung, ligesom der ydes sparring samt afklarende samtaler med børn/ unge og deres familier.
Forebyggelseskonsulenterne deltager ligeledes i tværfaglige mødefora, med bl.a. skole, PPR, SSP og sundhedsplejerske samt deltager i netværksmøder med familier.
Målgruppen for forebyggelseskonsulenternes arbejde er først og fremmest børn og unge, som ikke har en aktiv sag i Center for Familie og Rådgivning.
Forebyggelseskonsulenterne har fysisk kontor i Center for Familie og Rådgivning, samt på skolerne. I praksis foregår en stor del af arbejdet fysisk på skolerne. Forebyggelseskonsulenterne er organisatorisk en del af Styrket modtagelse i Center for Familie og Rådgivning.
Styrket modtagelse:
I Styrket modtagelse er vi optaget af at styrke samarbejdet på tværs i teamet og af, hvordan vi kan styrke den tidlige forebyggende indsats.
Den styrkede modtagelse består af medarbejdere, som samlet set varetager en række forebyggende og afklarende funktioner.
I kommunen arbejder vi desuden med konceptet ”underrettende netværksmøder”. Det betyder, at hovedparten af de underretninger vi får fra skoler, daginstitutioner og øvrige professionelle i kommunen afholdes som underrettende netværksmøder med udgangspunkt i Signs of Safety metoden og har erstattet den skriftlige underretning. Din opgave vil også være at kvalificere underretninger og nogle gange deltage i underrettende netværksmøder samt bistå skoleledelsen.
Vi lægger særligt vægt på, at du har:
- En relevant uddannelsesmæssig socialfaglig baggrund, fx som socialrådgiver, lærer eller pædagog
- Gode formidlingsevner og evner til at kommunikere på flere niveauer
- Mod på en stilling, som kræver selvstændighed og at du kan bevare ro og overblik i en travl hverdag
- Gode samarbejdskompetencer og formår at arbejde på tværs med mange samarbejdspartnere
- Erfaring med at tale med børn, unge og deres familier
- Erfaring med at tage initiativer til udvikling af nye tiltag over for målgruppen
- Erfaring med at yde en alsidig socialfaglig sparring
- Mod på en alsidig hverdag, med mange kontaktflader ind i både Center for Familie og Rådgivning samt Center for Børn og Skole
- Et kendskab til både kommunale og private tilbud, som kan hjælpe både skole, børn, unge og deres familier
Løn og ansættelsesforhold:
Lønforhandling sker efter overenskomst med relevant organisation efter principperne om Ny Løn.
Som udgangspunkt er stillingen slået op til besættelse pr. 1. december 2024.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forebyggelseskonsulent Helle Riis Hansen telefon: 21 13 44 74 eller teamleder Cecilie Pantmann på telefon 24 98 37 17
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 22. oktober 2024 - kl. 12.00
Der afholdes samtaler tirsdag den 29. oktober 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Familie og Rådgivning, Torvet, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122709