BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig socialrådgiver/socialformidler til Jobcenter Frederikssund 30 timer om ugen, som er motiveret for- og har lyst til at arbejde med Aktivitetsparate borgere, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse.
Stillingen er forankret i afdelingen, Aktiv Indsats, hvor der til dagligt er 15 medarbejdere ansat.
Afdelingen varetager indsatsen for de borgere, som blandt andet har andre udfordringer end ledighed. Arbejdet med at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet, foregår i tæt samarbejde med virksomhedskonsulenter, mentorer m.fl.
Vi har brug for dig, hvis du i samarbejde med den enkelte borger, kan tilrettelægge en indsats, der på sigt fører til beskæftigelse. Kan du arbejde tværfagligt, koordinere indsatser, tænke kreativt, og arbejde målbevidst og systematisk med at løse komplekse problemstillinger, så er det dig, vi søger.
Jobcenter Frederikssund har stort fokus på, at koordinere indsatsen, for at borgeren kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Vi kan tilbyde en afvekslende arbejdsdag med dygtige kollegaer, mangeartede arbejdsopgaver og spændende udvikling. Vi lægger vægt på at sparre med hinanden. Du vil få høj grad af indflydelse på planlægningen af eget arbejde.
Opgaverne er bl.a.
- Koordinere indsatserne omkring borgeren med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Udarbejde Rehabiliteringsplaner.
- Etablere aktiviteter og virksomhedspraktikker for borgerne, herunder samarbejde med virksomhedskonsulenter og beskæftigelsesmentorer om at få borgeren i beskæftigelse.
- Overholde rettidighed og administration i forbindelse med sagsarbejdet.
Din profil
Det er et krav at du
- Har kendskab til- og erfaring med LAB-loven og grundlæggende forvaltningsretslige principper.
- Har erfaring med målgruppen og lyst til at arbejde med sårbare borgere.
- Har gode skriftlige formuleringsevner.
- Er organiseret og struktureret.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team.
- Er fortrolig med it-systemer, fx Fasit og SBSYS.
- Har en åben og fordomsfri indstilling til borgerne.
- Kan agere i en travl og omskiftelig hverdag.
Vi tilbyder
- Supervision og faglig sparring.
- Høj faglighed og et arbejdsmiljø, hvor vi kan tale med hinanden om stort og småt.
- Et spændende og alsidigt job med indflydelse på eget arbejde.
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på 30 timer om ugen.
Jobcenter Frederikssund har fleksible arbejdstider.
Aflønning sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Ansøgningsfrist
Mandag den 23. oktober 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt fredag den 27. oktober 2023.
Tiltrædelse
1. december 2023.
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig på jobbet, kan du få mere at vide hos teamkoordinator Gitte Tams på telefon 29 10 10 51.
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Tiltrædelse
01. dec 2023
Kontakt
Teamkoordinator Gitte Tams , telefon 29 10 10 51
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1481&ERId=85044
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905695