BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Grafiker/grafisk designer
Er din grafiske værktøjskasse fyldt godt op, og ønsker du et job med mange spændende opgaver på tværs af flere medier? Er du kreativ og besidder en god digital forståelse? Vi søger en passioneret grafiker til fuldtidsstilling.
Om stillingen
Du bliver en del af et engageret grafisk team med masser af kreativitet at dele ud af.
Vi laver al markedsføringsmateriale in-house, så du vil få mange forskelligartede arbejdsopgaver.
Teamet har et tæt samarbejde med alle i marketing, og du vil dagligt være i dialog med bl.a. Onlineafdelingen og E-mail marketingteamet. Tempoet er højt og arbejdsglæden stor.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:
- Udarbejdelse af kataloger, tilbudsaviser, annoncer, emballager, skilte og andet til trykte medier.
- Udarbejdelse af visuel kommunikation til e-commerce, e-mail- og digital marketing.
Hvem er du?
Du er en erfaren eller nyligt udannet mediegrafiker, multimediedesigner eller grafisk designer. Det vigtigste for os er, at du har evnen og lysten til jobbet, samt har mod på nye udfordringer.
Stærk grafisk produktionsforståelse med visuel kommunikation som omdrejningspunkt er en nødvendighed. Kendskab til kreative processor og konceptudvikling er en fordel.
Vi ser desuden gerne, at:
- Du er superbruger af Adobe pakken
- særligt InDesign og Photoshop, men også Adobe Animate eller After Effects
- Du er vant til at arbejde med stramme deadlines og høj produktivitet
- Du evner at sætte dig i kundens sted og udarbejde visuel kommunikation, der trænger igennem til målgruppen.
Dine personlige egenskaber er også vigtige. Vi forventer, at:
Du er er struktureret, detaljeorienteret og pålidelig. Du sikrer høj kvalitet i dit arbejde, og forstår at strukturere din tid og overholde deadlines.
Du er undersøgende, reflekterende og omhyggelig. Du sætter dig ordentligt ind i en opgave, og ved at anvende diverse designteorier og teknikker, løser du den på bedst mulig måde.Du er afstemt, imødekommende og tålmodig. Du er positiv indstillet over for andre, er klar til at bidrage med faglig sparring og giver ikke op, når der skal løses rutineopgaver.
Vi tilbyder
Du får ansvar og masser af muligheder for at udnytte dine kompetencer fuldt ud i et spændende job blandt mere end 200 engagerede kolleger i Frederikssund. Det betyder meget for os, at du udvikler dig i jobbet. Og hvis du har brug for at videreudvikle dine kompetencer gennem efteruddannelse og kurser, støtter vi meget gerne op om dette.
Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse. Vi forventer, at du løbende holder dig orienteret om den udvikling, der sker inden for dit område.
Lønpakken bliver forhandlet på baggrund af dine kvalifikationer og kompetencer. Udover basislønnen tilbyder vi pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning, 5 feriefridage pr. år og mulighed for at få massage i arbejdstiden. Derudover har vi jævnligt sociale arrangementer for dem, der har tid og lyst – alt fra bingo og quizzer til fredagsbar og fællesspisning.
Praktiske detaljer
Der er tale om et fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med fleksible arbejdstider, som vi ønsker besat hurtigst muligt og har en varighed på omkring 1½ år. Du kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Frederikssund.
Kunne du tænke dig at være en del af Lomax-holdet, så send din ansøgning og dit CV i PDF-format via linket nederst på siden. Upload også gerne eksamensbeviser, udtalelser og referencer etc. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte leder af grafisk team, Maja Elbæk på telefon 28 57 74 78 eller HR-Manager, Henrik Gren Brodersen på telefon 41 20 98 80.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LOMAX A/S, Elsenbakken, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://lomax.easycruit.com/vacancy/3209231/222815?iso=dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882168