BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af en meningsfuld hverdag med gode kollegaer og god atmosfære, samt arbejde med voksne med funktionshandicap, så læs videre nedenfor.
Lunden er en del af Handicap og Botilbud i Frederikssund Kommune, som består af 7 enheder herunder hjemmevejledning til borgere i egen bolig.
Lunden er et botilbud for 16 borgere i alderen 30-74 år med hver deres individuelle historie og med flere forskellige personlige kompetencer. Lunden består af 2 afdelinger, hvor der bor 8 beboere i hver afdeling.
Beboerne har hver deres lejlighed. Derudover er der fællesarealer med stue og køkken. Vi har en stor fælleshave, som vi bruger meget om sommeren.
Som tilkaldevikar vikarierer du for det faste personale under ferie, sygdom, kurser, og lign. Din motivation kan også være, at du har sabbatår, samler relevante ”point” til en uddannelse eller blot er et sted i livet, hvor du er motiveret for at prøve noget nyt. Det vigtigste er, at du har forståelse for mennesker med udviklingshæmning, eller ønsker at få kendskab til området. Derudover er du motiveret af at indgå i et arbejdsfællesskab med engagerede, dygtige og imødekommende kollegaer.
Det daglige arbejde består i at støtte den enkelte borger, der hvor han/hun udfordres i dagligdagen både socialt og i de personlige forhold. Det kan f.eks. være aktiviteter med borgerne, indkøb, personlig pleje, tøjvask, mm. Alt sammen foregår i tæt samarbejde med den enkelte borger. Du vil blive introduceret til både det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde.
I Handicap og Botilbud arbejder vi ud fra 4 pædagogiske tilgange
- Neuropædagogisk tilgang
- Anerkendende tilgang
- Struktur-pædagogisk tilgang
- Low Arousal
Personalet tilrettelægger støtten sådan, at den enkelte borger udvikler sig til størst mulig selvstændighed i eget liv.
Har følgende vakt din interesse, glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist
14. juni 2024.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse
Tiltrædelse efter aftale.
Du vil blive bedt om at fremvise straffeattest ved evt. ansættelse.
Kontakt
Lea Erlund, telefon 47 35 30 53.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Botilbuddet Lunden, Frederiksborgvej, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058538