BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du til mellemtrin og matematik/nt
Vi søger en lærer, som har lyst til at undervise i matematik, n/t og andre skolefag og som ser god værdi i et tæt årgangssamarbejde. Lige nu er stillingen på mellemtrinet på 4. årgang. Stillingen er ledig fra den 1. februar eller snarest derefter.
Vi ønsker at tiltrække dygtige og dynamiske personaler, der brænder for at udvikle gode læringsprocesser, og som ønsker at udveksle viden og de tiltag, der virker. På Trekløverskolen skaber vi sammen læring og trivsel, hvor alle børn bliver udfordret, og dermed får det bedst mulige afsæt for fremtiden – samtidigt med at vi er en udviklende arbejdsplads.
Vi har stort fokus på arbejdet i faglige og professionelle læringsfællesskaber (team). Vi står på et pædagogisk grundlag, der bygger på Bo Hejlskovs sætning: ”Mennesker gør det godt, hvis de kan”. Dertil kan vi endvidere nævne co-teaching som et af vore indsatsområdet i år. Vi er desuden i gang med nye former for arbejde med kreativitet via vores makerværk, samt projektbaseret læring.
Vi prioriterer videreuddannelse højt indenfor de rammer vi har, fordi vi generelt har en ambition om at være skolen, hvor elevernes udbytte viser gode resultater, og om at være skolen, hvor man som medarbejder trives, udvikler sig og uddannes.
- Du skal have lyst til at skabe stærke faglige fællesskaber for alle vores elever – både de fagligt stærke, der skal udfordres og inspireres hver dag, og de elever, der pga. forskellige faglige udfordringer skal følges tættere.
- Du skal kunne skabe deltagelsesmuligheder for eleverne og være godt til struktur og tydelighed
- Du skal brænde for elever med mange sprog – vi vil så gerne gøre det til vores styrke at kunne løfte alle elever, så godt som overhovedet muligt.
- Du skal have mod på at arbejde med elever og familier, hvor livet ikke altid er en dans på roser – vi er aldrig i tvivl om, at vi er betydningsfulde voksne i vores elevers liv.
Der er indgået aftale om Planlægningsgrundlag mellem Frederikssund Kommune og Danmarks Lærerforening, der sikrer et undervisningsloft på max 26 lektioner og god tid til forberedelse på skolen eller hjemme.
Vi er en af Frederikssund kommunes store skoler, beliggende på tre matrikler i selve Frederikssund by, med omkring 760 læringslystne elever, 90 engagerede og kompetente medarbejdere og en involverende og ambitiøs skolebestyrelse og forældrekreds.
Vores skole har tre afdelinger på tre matrikler – to indskolings- og en udskolingsafdeling, hvor alle arbejder i teams.
Den ledige stilling er på afdeling Falkenborg, som er vores byskole, der ligger centralt i Frederikssund, tæt på stationen.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen og skal være skolen i hænde senest dem 18. januar 2024.
Ansættelsessamtaler finder i uge 4.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til skoleleder Joy Frimann Hansen på mobil 51 36 54 40 eller pædagogisk leder Channe Nexelø Schülein 21 37 76 69.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Trekløverskolen - Afd. Falkenborg, Ved Kirken, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966170