Frederikssund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Kørte uden kørekort
Kgs. Lyngby: En 44-årig mand fra København blev søndag formiddag klokken 10.08 sigtet for at kørsel uden førerret. Manden blev standet på Helsingørmotorvejen.Blev slået i ryggen med paraply
Kgs. Lyngby: En 25-årig kvinde kontaktede søndag formiddag klokken 11.42 Nordsjællands Politi for at anmelde, at hun dagen før, lørdag klokken 14.00, var blevet slået i ryggen med en papaply af en mand på Jernbanepladsen. Kvinden blev passet op af manden, som i første omgang tog fat i hendes jakke. Kvinden fik trukket jakken til sig, hvorefter manden slog hende i ryggen med en paraply. Manden beskrives som 50-55 år, 160-165 cm høj og almindelig af bygning med lyst hår og måne. Han var iført en gul regnjakke og lyse bukser.Sigtet for vold
Helsingør: En 45-årig mand fra Hornbæk blev søndag sigtet for vold efter en kontrovers med en 38-årig mand fra Espergærde i Managym på Klostermosevej. Episoden skete klokken 11.57, og den 38-årige mand blev ifølge anmeldelsen slået i ansigtet af den 45-årige.Ruder knust
Frederikssund: En massageklinik på Roskildevej er i weekend blevet udsat for hærværk, idet ruderne til forretningen er blevet knust mellem fredag aften klokken 20.30 og søndag klokken 12.00.Fik konfiskeret kniv
Klampenborg: Søndag eftermiddag klokken 14.43 blev en 19-årig mand fra Frederiksborg sigtet for overtrædelse af knivloven, da han blev fundet i besiddelse af en foldekniv, mens han var på Bakken. Kniven blev konfiskeret.Flere biler udsat for hærværk
Holte: Flere biler er i tidsrummet mellem lørdag klokken 15.00 og søndag klokken 17.00 blevet udsat på hærværk, mens bilerne holdt på Skovlyporten. Bilerne har fået flere lange og brede ridser i lakken.Huller i dæk
Allerød: En Volvo, der holdt på Viaduktvej, er mellem lørdag klokken 17.00 og søndag klokken 17.00 blevet udsat for hærværk, idet der er stukket to huller i bilens ene dæk.Sigtet for spritkørsel
Hillerød: Søndag aften klokken 18.35 blev en 58-årig kvinde fra Charlottenlund standset, da hun kom kørende ad Isterødvejen. Da kvinden viste tegn på at være alkoholpåvirket, blev hun bedt om at puste i et alkometer, og da dette viste mere end den tilladte 0,5 promille, blev kvinden sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor hun fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hendes nøjagtige promille.Forsøgte at hælde øl ud over kvinde
Snekkersten: To berusede mænd forsøgte søndag aften klokken 18.36 at holde fast i en 18-årig kvinde fra Snekkersten og hælde øl ud over hende i Kystbanetoget ved Snekkersten Station. Den ene mand tog fat i kvindens underarm og den anden tog fat i hendes nakke. Det lykkedes kvinden at vriste sig fri og stige af toget. Det var på anmeldelsestidpunktet ikke muligt for kvinden at give yderligere signalement af mændene end, at de var mørkhårede med maskinklippede frisurer.Lampe stjålet
Kgs. Lyngby: Mellem lørdag klokken 14.00 og søndag klokken 19.25 er der stjålet en pullert-lampe fra en indkørsel på Engelsborgvej.Sigtet for sprit og narkokørsel
Vejby: En 68-årig mand fra Vejby blev klokken 03.40 natten til mandag standset på Kildevej. Her viste det sig, at han var påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer. Han blev sigtet for begge dele og taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal klarlægge hans promille samt hans påvirkelsesgrad.Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 28. – 31. august 2020