Frederikssund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Indbrud i lager, Kongens Lyngby
Klokken 07.09 blev det anmeldt fra Sorgenfri Kirkegård, at der imellem fredag eftermiddag og mandag morgen havde været indbrud i et lager, hvorfra der var blevet stjålet værktøj, haveredskaber og lignende for adskillige tusinde kroner.Indbrud på skole, Snekkersten
Klokken 08.51 blev det anmeldt, at der søndag klokken 23.42 havde været indbrud på Borupgårdskolen. Her var en rude i en terrassedør blevet knust med en sten, hvorefter der var blevet stjålet to computere samt noget værktøj.Vold, Hillerød
Klokken 10.56 anmeldte en 20-årig mand, at han søndag aften var blevet udsat for vold på Torvet i Hillerød. Den 20-årige havde cyklet på Torvet, da en ukendt mand fra en gruppe på tre mænd umotiveret havde slået den 20-årige i baghovedet med en knyttet næve. Den 20-årige faldt i den forbindelse til jorden, hvorefter han blev sparket på kravebenet samt spyttet på, hvorefter de fremmede mænd forsvandt fra stedet.Færdselsuheld, Hillerød
Klokken 12.51 skete der et færdselsuheld på Hillerødmotorvejens Forlængelse, da to biler ført af henholdsvis en 61-årig kvinde og en 71-årig kvinde stødte sammen. Den 61-årige kørte op bag i den 71-åriges bil, da den 61-årige for sent opdagede, at hastigheden var blevet nedsat på grund af kødannelse.Færdselsuheldet påvirkede kortvarigt trafikken, og den 71-årige blev for en sikkerheds skyld kørt til kontrol på hospitalet.
Kørsel uden førerret, Lynge
Klokken 15.09 blev en 59-årig mandlig bilist fra Frederiksværk standset og kontrolleret på Tofteengen. Her viste det sig, at han sad bag rattet, selvom han var frakendt førerretten, og han blev derfor sigtet efter færdselslovens bestemmelser.Mistænkeligt forhold, Frederikssund
Klokken 15.44 anmeldte en mor på vegne af sin søn, at en fremmed mand på omkring 60 år kort forinden havde forsøgt at lokke sønnen ind i en hvid varevogn, da sønnen havde befundet sig på Jernbanegade. Manden lykkedes ikke med sit foretagende, hvorfor han forsvandt fra stedet kort efter.Nordsjællands Politi skal nu blandt andet tale med drengen for at høre flere detaljer, ligesom der sandsynligvis skal gennemgås videoovervågning fra Jernbanegade.
Mand på stjålet cykel, Frederikssund
Klokken 16.13 anmeldte en 33-årig kvinde fra Frederikssund, at hun kunne se en ung mand cykle rundt på anmelderens datters stjålne cykel nær Frederikssund Station. En patrulje blev sendt til stedet, hvor en 17-årig mand fra Jægerspris blev truffet på cyklen. Cyklen blev returneret til rette ejer, mens den 17-årige blev taget med på politistationen.Færdselsuheld, Smørum
Klokken 16.28 skete der et færdselsuheld, da en bil og en cyklist stødte sammen i krydset Æblevangen/Frugtvangen. En personbil ført af en 47-årig mand fra Hvidovre kørte i nordøstlig retning ad Æblevangen frem mod krydset. Ved krydset passerede den 47-årige vigelinjen og overså en 45-årig mandlig cyklist fra Roskilde, der cyklede i nordvestlig retning ad Frugtvangen, hvorved der skete sammenstød.Bilisten blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt, mens cyklisten blev kørt til hospitalet med ambulance for at modtage behandling for sine skader.
Spirituskørsel og kørsel uden førerret, Frederikssund
Klokken 17.15 blev en 44-årig mandlig bilist fra Frederikssund standset og kontrolleret på Dyrlægegårds Allé. Her viste det sig, at han kørte bil, selvom han ikke havde retten til dette, ligesom han også fik alkometeret til at slå ud over det tilladte. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret samt spirituskørsel, og en blodprøve skal nu fastslå den eventuelle promille.Spirituskørsel, Jægerspris
Klokken 21.21 blev det anmeldt, at en mand var væltet på knallert på Skovnæsvej. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor en 38-årig mandlig knallertfører blev truffet. Manden blæste i den forbindelse alkometeret op over det tilladte, hvorfor han blev taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.Blufærdighedskrænkelse, Hillerød
Klokken 22.26 blev det anmeldt fra Mathilde Parken, at en mand gik rundt og kiggede ind af vinduerne, hvorefter han trak sine bukser ned og onanerede, imens han kiggede ind.En patrulje blev sendt til stedet, hvor en 42-årig mand fra Hillerød passende til det af anmelderen afgivne signalement blev truffet. Den 42-årige blev derfor sigtet for blufærdighedskrænkelse og afhørt af politiet.
Mistænkeligt forhold, Klampenborg
Klokken 22.29 anmeldte en beboer på Frølichsvej, at to mænd luskede rundt i området og kiggede nysgerrigt på boliger, og anmelderen mistænkte, at de havde indbrud for øje.Flere patruljer blev sendt til området, men trods kort visuel kontakt med de to mænd samt eftersættelse til fods, lykkedes det ikke at få fat på de to mænd, der stak af, da de så politiet.
Stor ros til anmelderen for at holde øje med nabolaget og kontakte politiet med sin mistanke.