Frederikssund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdselsuheld
Helsingør: Klokken 08.12 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld i rundkørslen ved Støberivej/Industrivej/Kongevejen, idet en bus og en bil var stødt sammen. Bussen havde befundet sig inde i rundkørslen, da personbilen ført af en 32-årig mand fra Helsingør også kørte ud i den, hvorved der skete et sammenstød, som medførte betydelig materiel skade på især personbilen. Bilisten havde angiveligt haft opfattelsen af, at bussen skulle dreje ud af rundkørslen, førend den reelt gjorde det, hvilket havde fået ham til også at køre ud i rundkørslen – han kan muligvis se frem til en sigtelse for ikke at have overholdt sin vigepligt. Der skete umiddelbart ingen større personskade ved færdselsuheldet.Tyveri fra personbil
Ølstykke: Klokken 09.07 blev det anmeldt, at der imellem mandag klokken 18.45 og tirsdag klokken 09.00 var blevet stjålet et par solbriller fra en personbil, der havde holdt parkeret i en indkørsel på Dannebrogsvej. Det var ikke muligt at konstatere, hvordan tyven var kommet ind i bilen.Kørsel i påvirket tilstand
Frederikssund: Klokken 10.01 blev en 23-årig mandlig bilist fra Brøndby standset og kontrolleret på Kronprins Frederiks Bro. Her fik han både alko- og narkometer til at slå ud, hvorfor han blev sigtet for sprit- og narkokørsel og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.Derudover blev manden fundet i besiddelse af både hash og GHB, en digitalvægt, pølsemandsposer samt en del kontanter, hvorfor han også blev sigtet efter loven om euforiserende stoffer med henblik på salg.
Tyveri af båd
Kokkedal: Klokken 10.46 blev det anmeldt, at der imellem søndag klokken 12.00 og tirsdag formiddag var blevet stjålet en POCA 500 båd med en Honda påhængsmotor fra en trailer, der havde stået i Kokkedal Industripark.Kørsel uden førerret
Kokkedal: Klokken 13.00 blev en 34-årig mandlig varevognsfører fra Helsingør standset og kontrolleret på Vejenbrødvej. Her viste det sig, at han ikke besad retten til at køre bil, hvorfor han blev sigtet for at gøre det alligevel.Bedrageri
Nærum: Klokken 14.30 anmeldte en 21-årig mand fra Vedbæk, at han imens han cyklede nær Nærumvænge Torv var blevet kontaktet af en mand i en sølvgrå personbil, som sagde, at han var i besiddelse af noget tøj af mærket Armani, som han ikke kunne tage med hjem i flyet fra Københavns Lufthavn, hvorfra han snart skulle rejse fra. Den fremmede mand bad derfor den 21-årige om at tage imod tøjet imod at han hævede 6.000 kroner til den fremmede mand. Den 21-årige kunne herefter aflevere tøjet et sted, hvorefter han ville få de 6.000 kroner retur. Efter udvekslingen fandt den 21-årige dog ud af, at tøjet hverken var af mærket Armani eller 6.000 kroner værd.Den fremmede mand beskrives som: Mand, sydeuropæisk af udseende, 50-60 år, 180-185 cm, kraftig af bygning, brun i huden, med sort kort hår med måne. Talte engelsk med italiensk accent. Iført dunvest, runde briller og guldur på begge håndled.
Glemt frituregryde antændte lejlighed
Frederiksværk: En glemt frituregryde på et komfur antændte tirsdag eftermiddag klokken 14.37 en bolig i Anker Heegaardsgade. Huses beboer var faldet i søvn fra gryden og blev vækket af en nabo, som opdagede ilden. Det lykkedes beboeren, en 60-årig mand, at komme i sikkerhed ved at hoppe ud af et vindue. Han blev kørt til hospitalet, hvor han blev undersøgt for røgforgiftning. Dne 60-årige blev tillige sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven.Stjal 29 plader chokolade
Kgs. Lyngby: En 41-årig mand og en 32-årig kvinde, begge udenlandske, blev tirsdag eftermiddag klokken 16.17 taget for butikstyveri i Netto på Lyngbygårdsvej. Her havde de stjålet 29 plader chokolade. De to blev sigtet for tyveriet og taget med til afhøring på politigården.Røg uden brand
Farum: Der var masser af røg men ingen brand at finde, da politi og brandvæsen klokken 20.33 rykkede ud til en p-kælder på Nygårdsterrasserne. Det viste sig, at røgen stammede fra en overophedet turbo i en bil.Fik skruet ned for musikken
Gentofte: En patrulje kørte klokken 21.46 til Plantagevej, hvor nogle unge mennesker spillede så høj musik, at det var til gene for de omkringboende. Her blev de unge bedt om at skrue ned for musikken.Kørte uden kørekort
Helsingør: En 16-årig ung mand blev klokken 22.31 standset, da han kom kørende i bil ad Århusvej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret.Bil udbrændte
Frederiksværk: En bil, som holdt i Kirkegade udbrændte natten til onsdag. Et vidne hørte et brag og så herefter, at der var ild i bilen. Den nærmere årsag til branden kendes endnu ikke.Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 10.-11. august 2021