Nyheden er fra Frederikssund Oaks
EDC Poul Erik Bech ny sponsor for Frederikssund Oaks.
EDC Poul Erik Bech - Frederikssund har valgt at indgå en sponsoraftale med Frederikssund Oaks efter at de “længe har været lune på at støtte os”, som partner og ejendomsmægler Simon Herløv Johannessen fortæller.
Formand for Frederikssund Oaks, Julie Grelck, udtaler, at hun er meget glad for at netop EDC i Frederikssund har valgt at indgå i et samarbejde med klubben. For os er det vigtigt at have lokal opbakning, og vi føler os i stand til at levere et godt produkt, der kommer vores lokale støtter til gode.
Aftalen løber foreløbigt ét år, men det er begge parters forventning, at aftalen forlænges efter 2021-sæsonen.
Frederikssund Oaks ser frem til samarbejdet og glæder sig til at kunne invitere EDC Poul Erik Bech til åbent hus på vores nye bane og klubfaciliteter ved Frederikssund Idrætsby efter nytår.
Skulle du eller din virksomhed have lyst at høre om mulighederne for at indgå et sponsorat med Frederikssund Oaks, så send en email til sponsor@oaks.dk eller send en besked til os her på Facebook. Så kontakter vi dig og taler mulighederne igennem.