Nordsjællands Politi modtog i dag kl. 11.43 en anmeldelse om, at en person havde sat ild til et sommerhus i Ølsted, Halsnæs Kommune, som han er bruger af.
Der blev iværksat en intensiv eftersøgning efter en mistænkt, som politiet kendte identiteten på. Den mistænkte blev sent på eftermiddagen i dag anholdt i København.
Den videre efterforskning af sagen førte til, at politiet på en adresse i Frederikssund Kommune fandt en dræbt kvinde. Den anholdte mistænkes for at have begået drab på kvinden.
Den anholdte er en 30-årig mand, der forventes fremstillet i grundlovsforhør i morgen.
Ingen yderligere oplysninger
Vicepolitiinspektør Per Thuesen, Nordsjællands Politi, oplyser, at der fortsat pågår intens efterforskning af sagen, hvorfor Nordsjællands Politi ikke har yderligere oplysninger for nuværende.