PA til underdirektør for Registrering og e-handel (barselvikariat) - Frederikssund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du serviceminded, åben og imødekommende med styr på detaljerne? Kan du bevare det rolige overblik i en til tider hektisk hverdag. Så er du måske den nye PA for underdirektøren i Registrering og e-handel. afdeling. Vi gør opmærksom på, at der er tale om en tidsbegrænset ansættelse i perioden 1. april 2024 til 31. maj 2025.

Registrering og e-handel er en forholdsvis nyoprettet afdeling i fagområdet Erhverv, som følge af vækst. Afdelingen ledes af underdirektøren og består af 8 eksisterende enheder / kontorer med ca. 200 engagerede og dygtige medarbejdere. Afdelingens to hovedområder: Erhvervsregistrering og moms på e-handel har stor politisk opmærksomhed og stor betydning for mange erhvervsvirksomheder i Danmark. Afdelingen understøtter hermed Skattestyrelsens strategi om at gøre det nemt for de mange og svært for de få.

En afvekslende og travl hverdag i et fagligt stærkt miljø
Din primære opgave vil være at assistere underdirektøren i Registrering og e-handel ved at varetage den daglige koordinering og administrative opfølgning. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Planlægning og booking af ledermøder med udsendelse af dagsorden og udarbejdelse af referater, som du selv formulerer i udkast til underdirektøren
  • Planlægning og koordinering af diverse arrangementer inkl. bestilling af hotel, rejser, forplejning mv.
  • Være tovholder på det strategiske arbejde på tværs i afdelingen
  • Administrative opgaver som f.eks. kalenderstyring, skrive udkast til notater og mails til underdirektøren, printe materiale, udarbejde PowerPoint præsentationer mv.
  • Bidrage til at skabe struktur og processer i den nyoprettede afdeling: Registrering og e-handel
  • Skrive nyhedsbrev til hele afdelingen
  • Ad-hoc opgaver – eks. Bestilling af IT-udstyr osv.
  • Deltage i tværgående opgaver f.eks. sammen med ledelsesstøtter i Ledelsessekretariatet
Da afdelingen hele tiden er i forandring, kan der komme andre opgaver, hvorfor en fleksibel indstilling til nye opgaver, indenfor dit kompetenceområde, er nødvendig.

Fleksibel, omgængelig og professionel
Du har relevant uddannelse og erfaring fra et tilsvarende job. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig virksomhed og kan begå dig i en politisk styret organisation. Det er vigtigt, at du er velformuleret og dygtig til at kommunikere på dansk i både skrift og tale. Du er dygtig til at skære til, så det vigtige budskab kommer frem. Du skriver kort og præcist i et diplomatisk sprog, som modtageren forstår. Du er imødekommende, serviceorienteret og løsningsorienteret i mødet med andre mennesker. Du ved, at man kommer længst ved at samarbejde med venlighed og ordentlighed.

Det er vigtigt, at du er god til selvstændigt at planlægge og prioritere dine opgaver samt har en struktureret arbejdsstil. Det sikrer, at du har overblik og styr på detaljerne, så du leverer i aftalt kvalitet og overholder deadlines – også når tempoet er højt. Du er initiativrig, løsningsorienteret og har en fleksibel indstilling.

Du er særdeles godt kørende i Outlook, Excel, Word og Power Point, så alt hvad du afleverer til underdirektøren, er i god kvalitet.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig afvekslende opgaver, med en høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse, engagerede og dygtige kolleger, som gerne vil samarbejde og sparre med hinanden. Du bliver en del af en arbejdsplads, med et godt arbejdsmiljø og som lægger vægt på faglighed, udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 3. januar 2024. Vi gør opmærksom på, at der er tale om en tidsbegrænset ansættelse (barselsvikariat).

Spørgsmål besvares gerne af underdirektør Mia E.B. Hansen. Send venligst SMS til 72 37 86 23, så ringer Mia tilbage.

Første runde samtaler afholdes 18. januar 2024. Der indgår evt. en case samt en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Anden runde samtale er planlagt til den 23. januar 2023. Tiltrædelse pr. 1. april 2024 til 31. maj 2025.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er: Kilde Alle 16, 3600 Frederikssund.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederikssund, Kilde Alle, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960778

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet