BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Botilbuddet Rosenfeldthusene søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 30 eller 37 timer ugentligt.
Motiveres du af, at skabe udvikling og trivsel for borgere med nedsat funktionsevne og kunne du tænke dig at indgå i et team med erfarne og stabile pædagoger - så kom og vær med.
Vi hører gerne fra dig der er nyuddannet, dig der har erfaring eller dig der har mod på at prøve et nyt pædagogisk område.
Jeg hedder Jetta og er daglig leder af Rosenfeldthusene.
Jeg er en synlig og stabil leder i hverdagen og følger med stor glæde, den faglige udvikling Rosenfeldthusene er i. Gennem neurofaglig uddannelse og nye møderammer mærkes den enkeltes motivation og arbejdsglæde.
Jeg forholder mig nysgerrigt til, hvad der giver den enkelte energi og motivation, herunder hvad der får dig til at trives og udfolde dine kompetencer bedst muligt.
Botilbuddet Rosenfeldthusene er en døgnafdeling af Frederikssund Kommunes tilbud for voksne med et udviklingshandicap.
Botilbuddet er en del af Handicap og Botilbud, som består af 6 tilbud, samt et udkørende §85 team.
I Handicap og Botilbud arbejdes der ud fra Frederikssund Kommunes værdigrundlag:
Faglig dygtighed, engagement og samarbejde.
Derudover arbejder vi i Handicap og Botilbud ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme. Der er i det daglige arbejde fokus borgerens indflydelse på eget liv, støtte til størst mulig selvstændighed, håndterbarhed og fokus på personlige ressourcer.
Handicap og Botilbud ledes samlet af en gruppe erfarne ledere og en af visionerne er organisatorisk tryghed.
Ledelsens mål er, at den røde tråd kan ses, spores og mærkes nedefra og op og omvendt.
Vi tilbyder
- Et botilbud med 17 beboere i alle aldre og engagerede pårørende.
- Erfarne, uddannede og stabile kollegaer.
- Introplan over 14 dage.
- Et samarbejde på tværs af faggrupper, herunder sundhedsfaglige.
- Mulighed for uddannelse, supervision, temadage, stormøder etc.
- Deltagelse i fælles arrangementer både for borgere, personale og pårørende.
- 7 dages borgerferie i sommerhalvår. Ofte sommerhus.
Rosenfeldthusene har i efteråret 2023 afsluttet et længere forløb til fælles styrkelse af neuropædagogisk forståelse.
Fremover arbejder Rosenfeldthusene bl.a. med kvalificering af borgernes individuelle mål bl.a. gennem mestringsprofiler og inddragelse af borgeren.
Det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde dokumenteres i CURA, herunder anvendelse af SMART mål.
Alle beboere har en rummelig lejlighed med udgang til fællesarealer og med terrasse. En dejlig have omgiver husene og vi har både petanque bane og bålplads. Mange beboere nyder en tur til ”Musik Cafe”, gåture, cykelture, idræt mv.
Derudover egen bus og bil til brug for aktivitet og andre formål.
Ansættelsesvilkår
Vi søger til ansættelse snarest muligt eller fra 1. marts 2024.
Du vil få skiftende vagter over et 4 ugers rul og med arbejde hver anden weekend. Det forventes, at du deltager i borgerferien.
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jetta Stage, telefon 21 76 82 73 eller koordinator Tine Sofia Jensen, telefon 92 43 54 53 – for mere information eller et besøg inden evt. ansøgning.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 24. januar 2024 kl. 12.00.
Mærk gerne ansøgningen med det timetal du foretrækker.
Samtaler planlægges til afvikling fredag den 26. januar 2024 ml. kl. 9.00 og 15.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bostedet Rosenfeldthusene, Rosenfeldt, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968776