BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pr. 1 Januar 2024 eller efter aftale søges en autoriseret psykolog til Palliativ Enhed 22 timer ugentligt. Vi søger en kollega med erfaring fra området, der vil være med til at målrette og videreudvikle den specialiserede palliation til gavn for borgerne i vores optageområde.
Hovedopgaven er den lindrende behandlingsindsats målrettet patienter med uhelbredelig sygdom og deres pårørende. Aktuelt har vi valgt at prioritere de psykologfaglige ressourcer til indlagte patienter med børn og unge i familien samt yngre patienter med komplekse palliative behov. Erfaring med samtaleforløb med familier og erfaring fra børneområdet vil derfor være en fordel. Derudover varetager du som psykolog løbende undervisning af afdelingens faste personale og bidrager i visionsarbejdet for fremtidens palliation.
Din primære tilknytning og fremmøde vil være på Palliativ enhed i Frederikssund. I forbindelse med deltagelse i tværfaglig konference på onkologisk afdeling samt behov for krisepsykologisk bistand hos enkelte særligt komplekse indlagte onkologiske patienter vil fremmøde på hospitalet i Hillerød være nødvendigt.
Palliativ enhed består af et sengeafsnit med 10 sengepladser, et daghospital en udekørende funktion i form af hjemmebesøg. Afdelingen har aktuelt ca. 140 patienter tilknyttet.
Kollegagruppen består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgiver, diætist, præst og sekretær.
Palliativ enhed har en selvstændig afsnitsledelse med tæt sparring og reference til afdelingsledelsen for onkologisk og palliativ enhed.
Dine væsentligste opgaver vil være:
- Støttende og afklarende samtaler og rådgivning til udvalgte indlagte patienter med uhelbredelig sygdom og deres pårørende med fokus på patienter med børn og unge i familien samt yngre/unge patienter
- Supervision, vejledning og undervisning af afdelingens personale i forhold til psykologfaglige emner
- Vejlede og støtte personale i håndtering af vanskelige patientforløb
- Deltagelse i tværfaglige konferencer i Palliativ enhed samt på Onkologisk afdeling
- Medansvarlig for udvikling, planlægning og gennemførelse af div. undervisningsaktiviteter i afdelingen.
- Autoriseret psykolog
- Erfaring med korte samtaleforløb, sorg og krisehjælp, supervision og undervisning
- Gerne praktisk erfaring fra området
- Kan anvende forskellige psykologiske tilgange og metoder til patientarbejdet
- Anerkende forskellige perspektiver og går i dialog om de bedste løsninger set i patientens situation
- Kritisk refleksion over egen praksis
- Kan fokusere på ressourcer og muligheder
- Er god til at skabe tværfaglige samarbejdsrelationer
- En afdeling med et højt fagligt niveau, der ønsker dit bidrag til videreudvikling heraf
- Stort selvstændigt ansvarsområde
- Metodefrihed og rig mulighed for tværfaglig sparring
- Spændende og afvekslende opgaver med stor tværfaglig kontaktflade til både interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Mulighed for individuel supervision
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
D. 15/11 2023
Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 47
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (22-22 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Frederikssund), Frederikssundsvej , 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925261