Psykologer til PPR, CFR

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, som hele tiden stræber efter at udvikle sig fagligt og er optaget af at finde løsninger på tværs? Vil du være med til at gøre en forskel for alle børn og udvikle stærke børnefællesskaber og læringsmiljøer i dagtilbud og skole? Så er der stor sandsynlighed for, at vi er det rette sted for dig.

Vi søger psykologer med højt fagligt engagement og lyst til at være medskabende ind i en levende og udviklende organisation.
Der er tale om 2 stillinger og begge med tiltrædelse den 1. april 2024 eller snarest derefter:

  1. Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
  1. Vikariat på 30 timer om ugen frem til den 31. december 2024, med mulighed for forlængelse.

Opgaven
Din primære opgave vil være at understøtte dagtilbud og skoler i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn og unge støttes i deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Du vil i samarbejde med dit tværfaglige distriktsteam og dagtilbud/skole arbejde med den tidlige indsats og med stor vægt på samarbejde og inddragelse af børnenes og forældrenes perspektiv.

PPR
I PPR Frederikssund vil du blive en del af et tværprofessionelt distriktsteam, hvor vi skaber gode muligheder for at afprøve nye og samskabende indsatser i både dagtilbud og på skoleområdet. Du vil derudover også blive en del af egen faggruppe for psykologer, hvor faglighed og vidensdeling prioriteres højt, og hvor du altid vil have mulighed for at finde inspiration til dit arbejde.
PPR består af ca. 65 medarbejdere og er en tværfaglig gruppe af psykologer, logopæder, ergo- og fysioterapeuter, PPR-konsulenter og special og udviklingspædagoger. PPR består desuden af to teamledere og en afdelingsleder.

Center for Familie og Rådgivning
PPR er fra 1. marts 2023 blevet en del af Center for Familie og Rådgivning. Foruden PPR består centeret af et Myndighedsområde, et Udførerområdet og et Sekretariat.
I alt består Centeret af ca. 160 medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
  • Sparring med skoler og institutioner og tværfagligt samarbejde omkring udvikling af læringsmiljøerne, hvor børn og unges læring, trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder i fællesskabet er omdrejningspunktet
  • Rådgivning og vejledning af børn, unge og deres familier
  • Konsultation og udviklingsarbejde med afsæt i at skabe kvalitativt højt præsterende læringsmiljøer
  • Samskabende indsatser omkring fællesskaber og enkeltbørn
  • Udarbejdelse af PPV, når det vurderes nødvendigt, herunder relevant testning m.m.
  • Deltage og bidrage aktivt i processen med at udvikle det tværprofessionelle samarbejde i det tværprofessionelle distriktsteam
  • Deltage og bidrage aktivt ind i et fagligt fællesskab gennem faggruppemøder, læringsmøder og supervision
PPR skal være med til at implementere STIME, som en del af Frederikssund kommunes tilbud. Du vil som vores nye faste psykolog blive tilknyttet denne implementering.

Vi søger en kandidat, som har:
  • Kendskab til PPR ’s forskellige opgaver og forskellige samarbejdspartnere
  • Erfaring i at arbejde med børnefællesskaber og læringsmiljøer i dagtilbud og skole
  • Erfaring med udviklingsopgaver og sparring i praksisfeltet
  • Ambitioner om at medvirke til de forandringsprocesser, der er i gang omkring PPR ’s rolle og virke
  • Indsigt i og interesse for det tværfaglige samarbejde og kan skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder
  • Et ressourceorienteret menneskesyn
  • Er kreativ, visionær, fleksibel og udviklingsorienteret
  • Et organisatorisk blik og kan navigere i mange arenaer

Du kan se frem til en varieret, udfordrende og spændende arbejdsdag, hvor du i høj grad er med til selv at præge opgaverne og sætte din faglighed i spil i teamet og i den helt nære praksis.

Ansøgningsfrist
Fredag den 16. februar 2024

Vi forventer at holde samtaler torsdag den 22. februar kl. 9.00 – 15.00

Lønindplacering efter gældende overenskomst og regler for lokal løndannelse.

Vi ser frem til at høre fra dig. Du bedes i din ansøgning gøre opmærksom, hvilken stilling du ansøger.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Steen Rønne på telefon 21 32 85 87 (i uge 7/2024 kan du kontakte teamleder Karen Paludan på telefon 20 35 12 73).

Tiltrædelse: Den 1. april 2024 eller snarest derefter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Familie og Rådgivning, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982262

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet