BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du god til unge mennesker? Er du nærværende, humoristisk og en udpræget teamplayer…? Så har vi måske et job til dig.
Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk i 10. klasse primært – herunder at føre til afgangsprøve i både FP9 og FP10.
Vi søger en lærer med energi, som brænder for at gøre en forskel for unge mennesker, der er i en periode af deres liv, hvor der tit kan være lidt kaos.
Vi ønsker os en kollega, der vil være en del af vores lille ”arbejdsfamilie”. Vi er pt 6 lærere, men på sigt forhåbentlig flere, da vi lige nu er i gang med at udvikle vores 10.-klasse-tilbud. Dét kan du også blive en del af!
Om jobbet
Som lærer hos os bliver du en del af et lille team, hvor der er fuld fart på udviklingen af vores nye 10.klasses tilbud. Vi ønsker at skabe skoleglæde for vores elever. Vi sigter efter at være ”en efterskole, hvor du sover hjemme” og har bl.a. tæt samarbejde med ungdomsklub og ungdomsskole.
Du bliver ansvarlig for danskundervisningen, men står ikke alene, da vi – så vidt muligt – har flere undervisere tilstede i timerne.
Det er vigtigt, at du er god til at undervisningsdifferentiere, da eleverne i 10. klasse kommer med meget forskellige faglige kompetencer, men flertallet har samme slutmål; nemlig at tage afgangsprøverne i 10. klasse samt blive afklaret om deres fremtidige ungdomsuddannelse.
Vi har en del ordblinde elever, så har du erfaring i arbejdet med dem, må det meget gerne fremgå af din ansøgning.
Hos os er alle lærere kontaktlærer for en gruppe elever. Som kontaktlærer er du ansvarlig for samarbejdet med den unge (og den unges hjem) ift. skolehverdagen.
Vi har i kommende skoleår fire linjer, eleverne skal vælge sig ind på, og du skal være ansvarlig for én af disse linjer. Du skal også have ét til to valgfag om ugen, men du kan være med til at vælge, hvilket fag det skal være – noget du brænder for, og som eleverne kan blive inspireret af og nysgerrige på.
Hos os har vi stor indflydelse på vores egen arbejdstid, dette ses bl.a. ved, at du selv placerer din forberedelsestid præcis, når det passer dig. Vi har dog fast møde hver uge, som alle skal deltage i – og der vil også være møder i fagteams m.m.
Når du ansættes hos os bliver du samtidig en del af den nye enhed ’Ungeliv’. Ungeliv består af UU, SSP, 10.klasse, ungdomsskole og ungdomsklubber. Ungeliv har til formål at skabe synergi og samskabelse i mellem de 5 enheder i Ungeliv, for at støtte de unge i skole, uddannelse, fritid, trivsel og tryghed. I 10.klasse samarbejder vi med de andre enheder og faggrupper, når det giver mening. Som eksempel kan nævnes, at vi har en lærerrepræsentant med til SSP-møder, og vores elever kan også have valgfag i ungdomsskolen eller på de gymnasiale uddannelser. Derudover har vi undervisere fra eks. Vis ungdomsskolen, som hjælper os med afholdelse af linjefag.
Jobbet er med ansættelse fra 1. august 2024. Det er en fuldtidsstilling. Har du spørgsmål til stillingen kan du med fordel læse mere om os på vores hjemmeside, og du er velkommen til at kontakte vores leder Kristian Holmstrup Kock på telefon 24 69 37 04.
Har dette fanget din interesse, så send os en ansøgning. Vi skal modtage den senest den 12. maj. Samtaler foregår fredag den 24. maj.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CampusU10 - 10 klasse, Odinsvej, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026267