Skatteforvaltningen, Frederikssund: Er du vores nye administrative sagsbehandler til særlige momsangivelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du garant for at levere høj kvalitet og trives du med struktur og opgaver, der kræver detaljefokus? Så er du måske vores nye kollega og administrative sagsbehandler til lettere kontrolopgaver.

Fremtidssikret stilling
I takt med at e-handlen vækster, øges e-handlen over grænserne og dermed behovet for at understøtte og kontrollere de internationale virksomheder, der handles med. I vores enhed, RE 6 – moms på e-handel, drifter vi One Stop Moms-systemet og sikrer at der modtages korrekte angivelser.

Dine arbejdsopgaver bliver mangeartede og vil bl.a. omfatte:

  • Indsamle oplysninger om virksomhederne
  • Lettere kontrol af virksomhedernes indberetning af regnskabsdata
  • Konkret sagsbehandling
  • Øvrige administrative opgaver
Dagligdagen byder på en god vekselvirkning mellem stor selvstændighed, faglig sparring og samarbejde med kolleger, ligesom du deltager aktivt i udviklingen af vores metoder.

”Hos os bliver du en del af et team, der er specialiseret i vejledning og kontrol af danske og udenlandske internetvirksomheder, som vil give dig den nødvendige faglige ballast.” – udtaler funktionsleder Merete Wadt, der fortsætter: ”Vi har rigtig gode erfaringer med sidemandsoplæring og løbende sparring fra dygtige kolleger, så du på den måde får introduktion til diverse fagspecifikke systemer, procedurer og arbejdsgange.”

Din profil
Du har en administrativ kontoruddannelse, en professionsbachelor i skat, er uddannet bankrådgiver, advokatsekretær, har en regnskabsmæssig baggrund eller lignende. Erfaring inden for de statslige og kommunale områder er en fordel, men ikke et krav.

Som person lægger vi vægt på, at du:

  • Er god til at prioritere dine arbejdsopgaver og arbejder målrettet og resultatorienteret
  • Arbejder systematisk og detaljeorienteret og at du finder motivation ved at løse administrative opgaver
  • Trives med forskelligartede og skiftende opgaver, og at du samtidig har overblik og kan arbejde selvstændigt
  • Er positiv, pligtopfyldende, selvledende og stabil
  • Er samarbejdsorienteret og tager ansvar
Din nye arbejdsplads
Du kan se frem til en spændende og afvekslende arbejdsdag i vores forholdsvis nyetablerede enhed, som vi sammen bygger op.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor barren for opgaveløsningen bliver sat højt. Vi er meget bevidste om, at administrationen af moms på internethandel har stor betydning for mange virksomheder, og dermed er en vigtig brik i Skattestyrelsens primære opgaver, som er at sikre fundamentet for finansiering af det danske samfund. Så der bliver lagt stor vægt på, at opgaverne løses med høj faglighed og ordentligt.

Du vil få opgaver med mulighed for at tage ansvar og får mange berøringsflader i og uden for Skatteforvaltningen.

Enheden består af 20 medarbejdere samt en funktionsleder. Vi har forskellig faglig og uddannelsesmæssig baggrund, men fælles for os er, at vi løfter som et team og tror på, at vi er stærkere sammen.

Skattecenteret ligger få minutter fra Frederikssund Station og turen fra København H. tager små 45 min. Skattecenteret ligger cirka 30 minutters kørsel fra både Hillerød og Roskilde, så der er gode transportmuligheder – både med offentlig og privat transport.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest den 19. september 2023. Der kan indgå test i ansættelsesforløbet. Forventet tiltrædelse er snarest muligt eller senest den 1. december 2023.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Merete Wadt Jurock på 72 38 91 93.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Kilde Allé 16, 3600 Frederikssund.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederikssund, Kilde Alle 16, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172094&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902895

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet