BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre, at børn i børnehuse i Frederikssund Kommune kan få en sund frokost?
Vores børnehus skal have frokostordning efter sommerferien, og vi søger derfor en husassistent til Børnehuset Mariendal.
Om stillingen
Dine arbejdsopgaver i køkkenet vil være klargøring af mad fra en ekstern madleverandør, herunder foretage madbestilling ved den eksterne leverandør, let tilberedning, anretning, klargøring af frokostvogne til stuerne, rengøring og opvask i køkkenet m.m.
Noget mad skal bearbejdes, fx skal ris, kartofler mv. koges, og frugt og grønt skal skæres, rives osv., mens noget mad bare skal varmes og anrettes. Vi forventer derfor, at du har erfaring med køkkenarbejde enten professionelt eller privat, og har mod på at maden skal være klar til servering til et bestemt tidspunkt.
I Børnehuset Mariendal ligger køkkenet centralt placeret, i hjertet af huset. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på en tæt kontakt med både børn, forældre og personale.
Din rolle som køkkenansvarlig er en vigtig funktion for dagligdagen i børnehuset, og du vil indgå i et ligeværdigt samarbejde med alle medarbejdere og bidrage til at skabe en god institution med godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde. Du bliver eneansvarlig for køkkenet og er i den forbindelse ansvarlig for egenkontrol.
Vi søger en husassistent, som
- er glad for børn og for at lave mad til børn
- er velorganiseret og har en god ordenssans
- har blik for hygiejne i et anretterkøkken
- er mødestabil
- formår at kommunikere på dansk i tale og på skrift
- vil tage medansvar og kan bevare overblikket, når der er travlt
- er effektiv og indforstået med, at arbejdet kræver, at maden er klar til børnenes spisetid
- er fleksibel i forhold til de omskifteligheder, der er forbundet med at være ansat i et levende børnehus
- er indforstået med, at arbejdet vil være fysisk og stående i den fulde arbejdstid, naturligvis med mulighed for mindre pauser
- vil være en del af en personalegruppe, hvor dagligdagens muligheder og udfordringer bliver mødt med en positiv indstilling og fokus på det gode børneliv.
- Vil deltage i at mad og spisning, bliver en del af den måde vi gør pædagogisk praksis på.
- Er indforstået med at indgå i et samarbejde med det pædagogiske personale omkring hvordan maden kan indgå i temauger mm.
Vi tilbyder
- mulighed for at skabe værdi og glæde for børn og personale hver dag
- indflydelse på din egen arbejdsdag
- glade børn og voksne som en del af din arbejdsdag
- at blive en del af et børnehus, hvor du bidrager til børnenes udvikling og trivsel gennem klargøring af velsmagende mad i børnehøjde
- mulighed for vikartimer i børnehuset.
Om Børnehuset Mariendal
Børnehuset Mariendal ligger centralt i Frederikssund. Her går ca. 20 vuggestue og 40 børnehavebørn. Her er 12 faste medarbejdere plus vikarer og studerende. Vi er en del af projektet ”børneliv i sund balance” der arbejder med tre temaer: leg og bevægelse sammen, oplevelser og nærhed sammen og ikke mindst sund mad og drikke sammen.
Praktiske oplysninger
I Børnehuset Mariendal er stillingen på 19 timer om ugen. Timerne er fordelt på tre en halv til fire en halv timer om dagen – i tidsrummet mellem klokken 9.00 og 12.30. De nærmere arbejdstider aftales med dig ved ansættelse. Ansættelse omkring midt august, dog senest 1. september 2024.
Ansøgning med relevant dokumentation for eksempelvis uddannelse, oplysning om tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Frederikssund Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem og du skal derfor søge stillingen via nedenstående link.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst for husassistenter og lokal forhåndsaftale på området. Det kan oplyses, at Frederikssund Kommune indhenter børneattest.
Er du blevet nysgerrig og vil du vide mere?
Så kontakt pædagogisk leder af børnehuset Lykke Verup på telefon 29 12 36 88.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er 28. juni 2024. Samtaler afholdes umiddelbart efter
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Mariendal, Frederiksborgvej, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071586