Spændende jobmulighed inden for moms- og regnskabskontrol i internationale e-handelsvirksomheder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at hjælpe danske og udenlandske internetvirksomheder med at afregne moms korrekt i Moms One Stop Shop, så de hurtigt og effektivt kan drive deres forretning? Vil du være en del af et erfarent momsfagligt team, hvor vi kontrollerer, at internationale e-handelsvirksomheder angiver moms korrekt? Så er du måske vores nye kollega.

Samfundsmæssig spændende opgave
Danmark har i 2022 modtaget 4,7 mia. kr. og i 2023 modtaget 5,1 mia. kr. i provenu via Moms One Stop Shop fra udenlandske virksomheder, der sælger til danske forbrugere. Den stigende e-handel over grænserne giver et øget behov for at kontrollere de internationale virksomheder, der handles med.

Der er 153.000 virksomheder tilmeldt ordningen i EU, og det dækker alle virksomhedstyper fra store selskaber til mindre erhvervsvirksomheder. I Moms One Stop Shop dækker kontrollen virksomheder etableret i Danmark, EU og tredjelande.

Jobbet har et godt samspil mellem de momsmæssige og regnskabsmæssige problemstillinger i relation til e-handel, og det er et område, hvor lovgivning og teknologien udvikler sig hurtigt. Derfor vil din faglighed naturligt ligeledes udvikle sig løbende. Samtidig er det en vigtig samfundsmæssig opgave, der er med til at sikre lige vilkår for forbrugere og virksomheder, der handler på internettet.

Opgaver i kontoret
Vi arbejder med kontrol af danske og udenlandske e-handelsvirksomheder, der sælger varer, ydelser eller elektronisk leveret ydelser fx streamingstjenester eller onlinespil til danske forbrugere.

Dine primære opgaver bliver at:

  • gennemføre kontrol af danske og udenlandske virksomheder tilmeldt Moms One Stop Shop
  • kommunikere med virksomhederne og deres repræsentanter
  • udvælge relevante kontrolsager ud fra risiko og væsentlighedsanalyser
  • have kontakt med andre EU-landes skattemyndigheder i forbindelse med kontrol af de tilmeldte virksomheder
  • udarbejde sagsfremstillinger og træffe afgørelser.
Dagligdagen byder på en vekselvirkning mellem stor selvstændighed, faglig sparring og samarbejde med kolleger, ligesom du deltager aktivt i den fortsatte udvikling af vores processer og metoder.

Din profil
Du har erfaring indenfor moms, regnskab, revision og jura. Du arbejder systematisk og vedholdende, forstår komplekse problemstillinger, prioriterer skarpt, kan vurdere hvornår en sag er tilstrækkeligt belyst, og du er en dygtig formidler.

Du har en relevant uddannelse som fx HD-R, cand.merc.aud. skatterevisor, professionsbachelor i skat, cand.merc.jur. eller tilsvarende.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du:

  • har en positiv indstilling
  • kan træffe faglige beslutninger på et gennemarbejdet grundlag
  • arbejder struktureret med dine opgaver
  • har blik for den digitale udvikling på internettet
  • kan bevare overblikket i pressede situationer og i sager med langt forløb eller korte frister
  • trives i et miljø, hvor gode samarbejdsevner og vidensdeling vægtes højt
  • kan kommunikere klart og letforståeligt i skrift og tale både på dansk og engelsk.
Velkommen hos os
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor barren for opgaveløsningen bliver sat højt, og du får mulighed for at bidrage med udvikling af opgaveløsning af området. Du får udfordrende arbejdsopgaver og plads til faglig fordybelse.

Du får 20 erfarne kolleger med høj momsfaglighed i kontoret RE5 – moms på e-handel. Vi er stolte af vores faglighed, som vi udvikler kontinuerligt. Det lykkes vi kun med ved at kombinere fagligheden med et godt socialt fællesskab med kollegaerne, hvor god trivsel og en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone er bærende for kulturen.

I opstartsperioden har vi fokus på din onboarding. Der er et skræddersyet introduktionsprogram, hvor du bliver introduceret til vores systemer og arbejdsopgaver med udgangspunkt i dine konkrete behov.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket 'Søg stillingen' senest kl. 10:00 den 9. september 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ingrid Hornshøj Jensen på telefon 72 37 32 13. I uge 36 kan du også kontakte chefkonsulent Jette Donslund på telefon 72 38 12 22.

Første runde samtaler forventes afholdt den 12. og 16. september 2024. Der kan indgå en personprofilanalyse og en logisk test i forbindelse med anden runde samtale, der er planlagt til den 19. september 2024. Vi indhenter referencer og straffeattest forud for ansættelsen. Tiltrædelse pr. 1. november 2024 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Kilde Allé 16, 3600 Frederikssund.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederikssund, Kilde Alle, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099349

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet