Specialkonsulent til tværgående økonomistyring i udviklingsorienteret kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Specialkonsulent til tværgående økonomistyring

Vil du være med til at udvikle og kvalitetssikre den gode økonomistyring på tværs af velfærdsområderne i en ambitiøs og udviklingsorienteret kommune – så læs med her!

I Frederikssund Kommune er det afgørende hele tiden at sikre så god en økonomistyring som muligt, så der sikres budgetmæssig ro på de store velfærdsområder – skolerne, dagtilbud, udsatte børn og voksne, ældre mv. Dette for at områderne kan fokusere på faglig kvalitet og udvikling med det mål for øje at tilbyde kommunens borgere så god en service som muligt.

Hvis du får stillingen, vil du blive en helt afgørende medspiller i realiseringen af den ambition.

Stillingen
Du skal varetage koordineringen af det løbende økonomistyringsarbejde i kommunen. Mere konkret skal du:

  • i tæt samarbejde med din chef og kollegaer udarbejde oversigtsnotater – bl.a. i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger – hvor der klart konkluderes om kommunen lever op til centrale mål såsom serviceramme- og anlægsrammeoverholdelse. Notater, der er rettet mod topledelsen og det politiske niveau.
  • motiveres ved at arbejde i en politisk styret organisation.
  • deltage i mere ad hoc prægede analyser og processer på såvel konkrete områder som mere overordnet niveau.
  • i en indfasningsperiode fokusere på udsatte børn og unge samt dagtilbudsområdet samtidig med at du løbende får overleveret opgaven med koordineringen af det løbende økonomistyringsarbejde fra din chef.

På det mere personlige plan er det en stilling, hvor du:
  • løbende har mulighed for udvikling.
  • får stort råderum for, hvordan dine opgaver bedst løses.

Stillingen er placeret i Budget og analyse, der er en del af kommunens centrale økonomifunktion med knap 40 medarbejdere.

I Budget og analyse er vi 10 medarbejdere og en leder. Hos os betyder tilstedeværelsen sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og vidensdeling er afgørende for et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet, og hjemmearbejde kan løbende aftales med leder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Vi er en god blanding af erfarne og nye kræfter. Så selvom der er tale om en stilling, hvor en vis erfaring med kommunal økonomistyring vil være en fordel, er du også velkommen til at søge stillingen, hvis du ikke har erfaring inden for de beskrevne områder. Dine nye kollager vil hjælpe dig med hurtigt at komme ind i opgaverne.

Om dig
Det er en fordel, hvis du fagligt:
  • har en samfundsvidenskabelig kandidatgrad eller lignende.
  • har erfaring med det kommunale område – ikke en betingelse.
  • kan analysere data.
  • har fokus på kvalitetssikring af data og produkter i det hele taget.
  • er kommunikativt stærk i såvel skrift som tale – herunder til ikke-økonomer på alle niveauer.

Ligesom det er en fordel, hvis du personligt:
  • er ansvarsbevidst, målrettet og vedholdende.
  • er løsningsorienteret og proaktiv.
  • har et godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse ifølge overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

I Frederikssund Kommune har vi fleksibel arbejdstid – herunder mulighed for hjemmearbejde.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstid er Torvet 2, 3600 Frederikssund – 10 minutters gang fra S-tog-station.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere information
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Budget og analyse Christian Skov Hansen på telefon 21 18 50 29.

Ansøgningsfrist
21. august 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Budget - Analyse, Torvet, 3600 Frederikssund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091457

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet